Alineas Læseklub serie har et ønske om at levere læsebearbejdet litteratur med smæk på fortællingen og med indhold, der matcher barnets alder. Serien “Månetårnet” i ‘Rød Læseklub’ lever i høj grad op til den formålsparagraf og dette især, hvis man er vild med fantasy, der læner sig op ad den helt store fortælling om Ringenes Herre.

“Månetårnet – Tyven” er dejlig letlæst, velskrevet fantasy i en smuk indpakning, der signalerer fare, fejder og fællesskab.

Bren er en stor forældreløs dreng, der ernærer sig ved at trælle i en landsby, hvor der ikke er plads til typer som ham. Han muger ud blandt dyrene, ligesom han sover- og deler mad med dem. Alligevel er han heldig, for andre fattige og forældreløse folk bliver smidt på porten, da byen kun kan honorere etablerede familier med henblik på mad og bolig. Hans liv ændrer sig pludseligt, da byens fredssten forsvinder, og magikeren Wurm den Sorte og hans hær af døde er vendt tilbage. Bren bliver udvalgt til at opsøge Månetårnet, hvor Wrun opholder sig for at få stenen retur. Udvælgelsen er dog ikke en ærefuld gave, men en konstatering af, at han er overflødig og udstødt.

”Du er ingenting, fortsætter Noran. Hvis du dør undervejs, har du ikke mistet andet end dit sølle liv. Og det var alligevel ikke noget værd.”

Bren accepterer omstændighederne med et håb om at vende tilbage til landsbyen med fredsstenen og indgå som et ligeværdigt medlem af byens befolkning. Bren drager afsted og får undervejs følgeskab af en pige, som han på et tidspunkt oplevede blive smidt ud af byen på grund af tyveri. Sammen drager de to mod Månetårnet eller set med intertekstuelle briller begiver de sig mod Mordor. Referencerne til Tolkiens mesterværk “Ringenes Herre” er mange, og en flabet dværg tilslutter sig duoen i bind to.

’Rød Læseklub’ henvender sig til børn og unge i alderen 9-13 år, og den er skrevet i lix 19. Historien er fra begyndelsen utrolig spændende og også brutal. Brutaliteten bidrager her til spændingen, og også til en respektfuld henvendelse til målgruppen, som fortjener at blive taget alvorligt og ikke at bliver pakket ind i et misforstået ønske om at skærme barnet fra livets grimme sider.

“Månetårnet – Tyven” er skrevet af Benni Bødker, som har etableret sig som en forfatter, der med sit forfatterskab taler ind i læselyst og motivation, idet han skriver bøger, der er medrivende fra første side. Foruden den stærke appel til barnet som læser, formår Bødker også at levere godt skrevet litteratur.

Læsebearbejdelsen i “Månetårnet – Tyven” tynger ikke historien, og på trods af spændingsniveaet og læsevenligheden, er der temaer om anderledeshed, eksklusion og intertekstualitet på færde, og bøgerne er et rigtig godt bud på en supergod fantasyserie. Alineas læseklub serie er derudover kendetegnet ved at være skrevet af dygtige forfattere og illustreret ditto flot. Kristian Eskil Jensen har her suppleret teksten med flotte billeder, der virkelig skruer op for alvoren og sætter… ja..smæk på fortællingen.

Josefine Ottesen skrev i 2005 serien “Drageherren”. Denne letlæste og meget populære fantasyserie satte en høj standard for lette bøger til små mennesker, der kan lide fantasy i middelalderlige universer, og “Månetårnet” følger godt med.

“Månetårnet” er en serie, som vil gøre lykke på ethvert bibliotek. Som bibliotekar vil jeg nyde at få øje på den, når jeg står med et barn, der udtrykker læseulyst… eller bare står med et barn, der skal have en hurtig litterær oplevelse, som kan være begyndelse på mange flere.