“Vidste du godt, at læder i virkeligheden er hud?” spørger damen og vender ryggen til Peter. ”Man kan bruge huden fra mange forskellige dyr. Men den flotteste hud kommer nu fra mennesker.” Peter stivner. ”Sagde du… mennesker?” Damen svarer ikke. Hun rører ved noget på bordet. Peter rejser sig. Stirrer på stolen. Nu kan han se det. Knappen er i virkeligheden en navle. Han husker pletterne på skamlen. Det var modermærker.”
Nick Clausens ”Mareridt & myrekryb” er en novellesamling med gyserhistorier for børn i 10-13 års alderen. Den består af syv noveller, alle indledt med en fin sort/hvid illustration, der matcher novellens tema. Bogen er letlæselig med et lixtal på 17, så den vil også være en toprelevant bog at give til én, der måske har lidt svært at ved komme i gang med at læse, både på baggrund af lixtallet og novelleformen.
Novellerne spænder vidt, lige ”Fisken snapper”, hvor Mie får en meget sulten fisk og forsøger at fodre sin babylillesøster med den, til ”Alle fugle hader mig”, hvor Ørn (venligst bemærk at alle karakterer i novellen har fuglenavne) pådrager sig en mærkelig sygdom, som pludselig får alle fugle til at angribe ham og ”Læderhus” (hvorfra ovenstående citat er taget) om Peter, som søger ly for regnen hos en underlig gammel dame, som har nogle meget særprægede møbler – og en yderst dyster hobby!
Den eneste novelle der ikke decideret er gys, er den sidste, ”Lyseslukker”, hvor Noa pludselig får evnen til at kunne tænde og slukke lys omkring sig. I første omgang forsøger han sig med gadelamper og lyset i klasseværelset – men solen er jo egentlig også en lyskilde… Jeg synes plottet er rigtig godt fundet på, og tanken er da også decideret skræmmende: Tænk hvis ét enkelt menneske kunne kontrollere alt lys?
Efter hver novelle skriver Nick Clausen en lille kommentar om, hvad der har inspireret ham til at skrive netop den novelle – i princippet en rigtig fin ide, men det ødelagde lidt af stemningen for mig, at kommentaren lå til sidst, hvor jeg var helt inde i gyset, men hvor stemningen så blev brudt lidt af ‘virkeligheds-kommentaren’. For mig havde det fungeret bedre hvis kommentaren stod i starten af novellen, som en art indledning, om man vil.
Det være sagt, synes jeg det er nogle virkelig gode, gysende og velskrevne noveller. Godt nok er jeg voksen og læser til daglig mange gyserromaner, men novellerne i ”Mareridt & myrekryb” var alligevel så opfindsomme og til tider grænseoverskridende, at de fik gåsehud frem på armene af mig.