Tilbage i år 1900 kunne man rejse med skib fra København over Kristiania (Oslo) og derfra til New York i løbet af fjorten dage. Hvis man rejste, rejste man ofte for altid. I 2024 kan man flyve fra København til New York i løbet af seks timer. Så rejser man som turist, og det er ofte en uge eller fjorten dage, der er afsat til opholdet.
Sådan er der stor forskel på rejsen København-New York i 1900 og i 2024. Det er den historie Catrine Kyster fortæller og Signe Gabriel tegner i bogen ”Rejsen til New York – dengang og nu”. Historien (og ja, der er to parallelle historier) fortælles fortløbende. På første opslag møder man Nora, der elsker at lege udenfor huset under et stort træ. På modsatte side ser man Anna, der er uden for huset, – men det er Anna, der har været med til at plante det store træ. Så fortælles historien om Anna og hendes forældre, der skal rejse til Amerika. De skal rejse, og bedsteforældrene skal ikke med. Der venter forhåbentlig gode tider for dem i det store land, Amerika. Samtidig fortælles om Nora og hendes mor, der forbereder ti dages ferie i New York. Som læser får man et klart billede af forskellen på de to årstals udfordringer. Det giver læseren en historisk indsigt. Det er fortalt i børnehøjde, og såvel Nora som Anna er åbne og nysgerrige over for det nye, de møder.
Sidst i bogen er der to faktasider, hvor man kan læse, at det var hver tiende dansker, der udvandrede i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Mange danskere har fjerne eller nære slægtning i Amerika. Man udvandrede for at få bedre muligheder. Nogle rejste for at få spændende oplevelser, men mange rejste, fordi der ikke var udsigt til en rimelig tilværelse i Danmark.
Udvandrerne bosatte sig overalt i det nye land, en del tog også til Canada, Argentina, Australien eller New Zealand, men mange valgte Midtvesten i Amerika. Her kunne man drive landbrug. Mange blev også i New York, og her forsøgte de at slå sig igennem på mange faglige områder. De, der udvandrede, skrev breve hjem. Derfor har man mange kilder, der fortæller om de vilkår og den hverdag, de mødte.
Fortællingen om Nora og Anna er en virkelig fin ”historiebog”. De to piger pakker hver især det, de gerne vil have med. De spiser mad, de ikke kender, og de skriver begge hjem og fortæller om oplevelserne. Her er den danske udvandrerhistorie sat ind i en fiktiv ramme, hvor Nora har fundet de breve, Anna sendte hjem.
Det er en bog, man kan læse højt for børn i børnehaven og indskolingsalderen. Og så er illustrationerne fine og følger fortællingen symmetrisk, så det også kan være en selvlæsningsbog for de nye læsere.
