Hendes hage var løftet med en selvsikkerhed, der et øjeblik fik mig til at tvivle på sandheden i, at morikanerne blev styret af mænd, ikke af kvinder. Itua lignede en stærk kvindes stolte datter.
16-årige Itua lever et lidt kedeligt, adeligt liv, mens hun prøver at komme overens med de forventninger, hendes far har til hende om, at hun skal gifte sig med en ti år ældre mand udelukkende af politiske årsager.
Krigerlærlingen Aaton lever i den anden ende af landet og prøver at finde sin plads hos krigerne, hvilket ikke er helt nemt, når ens forældre er af to forskellige afstamninger. Selvom Aaton er en utroligt dygtig kriger, får han ikke den plads, han fortjener og håber på, da hans blandede afstamning er ham imod.
Af forskellige årsager bindes Ituas og Aatons skæbner sammen, og selvom de starter med at hade hinanden, begynder noget andet langsomt at spire mellem dem, efterhånden som de kommer tættere på hinanden.
”Sandsnogens bid” er første bind i trilogien ”Krøniken om Morika”. Det er en form for prequel til trilogien “Morika” (bestående af “Rent blod”, “Vildhunden og Panteren” og “Blodets bånd”), og den foregår mange hundrede år før den oprindelige serie finder sted. Morika-trilogien handlede om opgøret mellem morikanerne og det oprindelige folk i landet, hilaerne, som hidtil har levet som en slags slaver for morikanerne, mens ”Krøniken om Morika” handler om de myter, der bliver omtalt i den originale serie. Så hvis man var vild med den første serie, har man her mulighed for at dykke dybere ned i universet og alt, hvad det rummer.
Jeg var fuldstændig blæst bagover af ”Sandsnogens bid”. Jeg var også vild med Morika-trilogien, men sørme om ikke Sidsel Sander Mittet forstår at holde den høje standard og producere en fantastisk velskrevet, spændende prequel. Det er sjældent, jeg læser fantasy, der er så velskrevet, velovervejet og bare ganske enkelt drønspændende! Der er action for alle pengene, magtkampe, kærlighedshistorier på kryds og tværs, søskendekærlighed, homoseksualitet, intriger – listen kunne fint fortsætte. Persongalleriet er bredt (der er en fin præsentation af persongalleriet samt et kort over Morika i starten af bogen), men selvom der er en del personer at holde styr på, er de alle godt beskrevet, og man kommer som læser virkelig ind under huden på dem.
Jeg tænker på ”Sandsnogens bid” som en art “Game of Thrones”- version light, for det er helt oppe i det niveau, vi bevæger os.
”Sandsnogens bid” er så meget mere end blot en velgennemtænkt, fantastisk læseoplevelse – den giver faktisk en masse stof til eftertanke. Og selvom den foregår i et andet univers, får Sidsel Sander Mittet lagt op til, at man som læser slet ikke kan lade være med at drage paralleller til eget univers og egen tid, og de mange etiske overvejelser i bogen er dybt vedkommende.
Jeg kan ikke andet end at anbefale bogen varmt – læs den, for pokker, uanset om du er barn eller voksen!