”Lige midt i indre by bor Sol i et hus, nogle ville kalde charmerende og andre noget gammelt lort. Hun bor der sammen med sin mor, som hun ikke rigtig ligner. Sols mor er nemlig rødhåret og har form som en pære. Sol ligner mere en nød. Både i formen og i farven med sin mørke hud og sine store brune øjne.”
Det er nemlig sådan, at Sol er et donorbarn. Hendes mor siger ofte, når Sol har fundet på noget skørt: Det er noget du har fra Donor!
Sol har to venner i gården, de hedder Bror og Søs og er søskende. Og så er der Kiosk-Karen. Nu har Sol fundet ud af, at hun gerne vil have et kæledyr.
På selvstændig vis får Sol lånt sig til en ilder, der gerne vil gå tur. Det giver mange gode oplevelser. Sol er klar, og hun prøver altid at løse sine udfordringer selv.
Emilia Rubæk har illustreret, og tegningerne er helt fantastisk udtryksfulde. Sol er en handlekraftig pige også i tegningerne. Og hendes ansigtsudtryk er meget sigende. Når ilderen æder Sols snørebånd, så kan man se på Sols ansigt, at solen er helt, helt væk.
Her har vi at gøre med en hovedperson, der er kvik og karakterstærk. Hun klarer sig (som en Sonja fra Saxogade) med sit gode humør, sin opfindsomhed og sin evne til at tale med alle. Dette er den første bog i serien: Sol over indre by, hvor pigen Sol er hovedpersonen. Hun kan finde på det meste, og hun har et hjertet på rette sted.
Sol over indre by er først bind i serien om Sol og vi kan roligt glæde os til flere bøger i serien.
