“Sikke støvet du har det. Se her i vindueskarmen,
det er jo helt gråt af støv. Gør du aldrig rent?”
”Støv” er en lille, filosofisk og underfundig billedbog om ethvert hjems grundstof: støv.
Bogen består af en dialog mellem et barn og en bedstefar, hvor barnet spørger og undrer sig over det meget støv, der er hos bedstefar, mens bedstefaren til gengæld forklarer og fortæller om støvets betydning og rolle i verden. Bag det hele ligger der også et argument for, hvorfor der ikke bør tørres støv af. Det at fjerne støvet risikerer nemlig at forrykke balancen i universet, og bedstemorens ankomst med støvsugeren betyder da også, at billedbogen får en både overraskende og noget ildevarslende slutning. Nu var det ellers lige så hyggeligt.
Rune Johan Andersson (f. 1945) er en norsk billedbogskunstner, der her viser en original og spændende måde at gå til stoffet på. Illustrationerne er en blanding af smukke, farvede opslag og sort/hvide tegninger – her selvfølgelig lidt støvede, ligesom billedsiden går fra det naive til det avancerede. Som billedlæser må man studere billedsiden nøje; eksempelvis er der en lighed med en nisse i fremstillingen af barnet og af en gammeltestamentlig Gud i bedstefaren: ”Alt er støv, kommer fra støv, bliver til støv.”
På overfladen er ”Støv” en lille, hyggelig billedfortælling, men går man ind i den, opdager man nye sider af og vinkler på den. Og så er der pludselig rigeligt at tale om undervejs i læsningen.
”Støv” lægger op til en dialogisk læsning med barnet om både det nære husstøv og det fjerne stjernestøv. Både den voksne læser og barnet lokkes til at tænke og filosofere over dette uanseelige og uønskede grundstof. ”Støv” anbefales både til daginstitutionen og til brug i særligt støvede hjem.
