I to nye udgivelser samler forlaget Alvilda de i alt ti fortællinger i Troldeliv-serien om troldeungerne Paja og Pajko. Serien er skrevet af Sissel Bøe og tegnet af Peter Madsen, og den tager læseren med dybt ind i troldenes magiske og meget nordiske univers.
Forud for arbejdet med Troldeliv gjorde en forlagsredaktør ægteparret Sissel Bøe og Peter Madsen opmærksom på, at det tager omkring fem år at opbygge et børnelitterært univers. Det synes indlysende, at dette må afhænge af det univers, der præsenteres, og måske også af hvem, der præsenterer det. Lad mig vende tilbage til historierne senere i denne anmeldelse. I første omgang vil jeg tillade mig at give et bud på, hvorfor troldene Paja og Pajko ikke behøvede fem år til at vinde læsernes hjerter. Det handler om at finde en niche.
Børn behøver trolddom
I nordisk fortælletradition er vi absolut ikke uvante med troldehistorier. Vi opfandt dem. Trolde er indbegrebet af skandinaviske sagnvæsner, og man skal ikke bevæge sig langt ud i vores skove og moser, før troldene – med lidt god fantasi – springer frem fra træer, høje, klipper og rødder.
Man kommer naturligvis ikke uden om Peter Christen Asbjørnsen’s og Jørgen Moes’ samling af norske folkeeventyr fra midten af 1800-tallet, i hvilke trolde spiller væsentlige roller. Eventyrene blev i 1880’erne genudgivet med Theodor Kittelsens illustrationer, der viser trolde i den natur, de udspringer af. Dertil hører det faktum, at de gamle trolde havde en udpræget tendens til brutalitet og mord, der formentlig ikke altid huede de børn, der lagde ører og efterfølgende troldske mareridt til historierne.
Fortidens uhygge er forsvundet i historierne om Paja og Pajko og hele deres store troldefamilie. I stedet er det i allerhøjeste grad lykkedes for Sissel Bøe og Peter Madsen at skabe originale og først og fremmest troværdige troldehistorier.
Troldeungerne Paja og Pajko er nemlig ikke artige børn i troldeforklædning. De er ægte trolde, som børn kan spejle sig i. Som søskende har de deres konflikter. De skændes og slås, men de stoler også på hinandens ubetingede loyalitet. Uenighederne til trods. På andre områder er de også uberegnelige, og det giver historierne styrke og liv. Det er glimrende med genkendelige karaktertræk hos hovedpersoner, men de mest interessante hovedpersoner er dog de uberegnelige. Tænk bare på Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe eller Kim Fupz Aakessons Vitello. De er begge børn, man ikke helt ved, hvor man har. Troldenes eventyrunivers holder dem en armslængde fra virkeligheden, og deri ligger det uberegnelige og spændende.
Den føromtalte niche består i, at der i nyere tid ikke er skrevet troldehistorier for moderne børn. Dine Skafte Jespersens bøger om Troldepus ligger for langt tilbage i forhold til nutidens generationer af børn, og tiden var en anden. Sissel Bøe viser absolut en fremragende fornemmelse for fortælling og nutidigt fortællertempo. Der er brugt tid på de enkelte historier, og troldene udvikler sig. De bliver ikke ældre, men gennem de ti historier lærer de om venskab, tillid, tilgivelse og vigtigheden af at lytte til sund fornuft og visdom. Det er gode værdier for virkelighedens små trolde. Værdier, der måske aldrig har været vigtigere, og som man ikke bare lige kan google sig til.
Magiske Madsen
Manden bag billedsiden af troldeuniverset er Valhalla-tegneren Peter Madsen, og hans streg bringer os direkte ind i troldeskoven. Se bare på første illustration i historien ”Spor” fra ”Fem historier fra skoven”, hvor troldenes fodspor forsvinder ind i den sneklædte skov. Man ønsker vitterligt, at man kunne tage med. Madsens streg er genkendelig fra Valhalla, og der er nærmest lyd i billederne, når troldene samles i troldehøjen eller danser til midsommerfest sammen med hekse, elverpiger, nisser og vætter. Illustrationerne er således ikke bare baggrundtapeter til Sissel Bøes fortællinger. De bibringer deres eget liv til troldeuniverset, og man fornemmer en enestående synergi mellem ord og billeder.
Peter Madsen har naturligvis et navn i både den danske og internationale tegneserieverden, og heri finder vi formentlig den anden væsentlige grund til Troldeliv-succesen. Hans tegninger vedbliver at fascinere, og de rammer bredt. Børne- såvel som voksenlæsere er godt underholdt, fra de første gang sætter fod i troldeskoven.
Med til Troldeliv-serien hører også en app med indlæsninger af skuespiller Ellen Hillingsøe. Det er perfekt, når man skal falde i søvn med en god historie i ørerne, men man går glip af bøgernes billedhelhed. Derfor kan begge dele anbefales. I serien findes også fem små pixibøger med fem små, enkle historie om troldeungerne samt en julekalenderbog fra 2016.
”Troldeliv” skal stå på børneboghylden i børnehaver, skolebiblioteker og ikke mindst på de hjemlige boghylder. Er der ikke plads her, så skaf det. Disse bøger kan læses mange gange, og det relativt store format yder illustrationerne fuld retfærdighed. Nyd dem, når du er sammen med børn, og lad troldene føre dig ind i de tætte skove, hvor alt kan ske.
