”Det var ikke en ulykke.
Det var mord.”
Zahira er en let- og hurtig læst roman (lix 24), men den er på samme tid en roman, man som læser har svært ved at slippe. Der er tale om en realistisk og barsk fortælling om de to brødre Janus og Sami fra en af de københavnske ghettoer. To brødre, der lever på kanten af samfundet, og som vi i romanen følger i deres forsøg på at finde ud af, hvad der egentlig skete med deres smukke søster Zahira, da hun døde.
Janus bliver løsladt fra fængslet og hentes af lillebror Sami, men det er ikke indledningen til nogen Olsen Bande film her. For mens han har siddet inde, er Zahira død, og Janus er overbevist om, at hendes død ikke var en ulykke. Vi følger i romanen de tor brødre på et hævntogt fyldt med vold og desperation. Romanen er henholdsvis fortalt fra Janus og Samis perspektiv og langsomt afdækkes, hvad der virkelig skete.
På overfladen er Zahira en kriminalroman, men de to brødre og deres arbejdsmetoder har ikke meget tilfælles med de detektiver, vi ellers kender fra genren. Undervejs sætter de blandt andet deres far på listen over mistænkte, forulykker i en ”lånt” bil, færdes hjemmevant i miljøer fyldt med stoffer og så bliver de forfulgt af politiet.
Selvom historien er fortalt i korte hovedsætninger, der tager hensyn til Zoom-seriens intenderede målgruppe med et LIX-tal på 24, går det på ingen måde ud over fortællingen. Tempoet er, som det er passende for genren, højt. Hvad der adskiller Zafira fra andre kriminalromaner, er dens portræt af de to brødre og det miljø, de færdes i.
Zafira anbefales, som flere andre udgivelser i Zoom-serien, til frilæsning både i skolen og derhjemme. Da romanen præsenterer dens personer uden stigmatiseringer, kan den desuden bruges i dansktimerne til samtaler omkring holdninger til de unge, der normalt mødes med megen forudindtagethed. Her er en historie med rod i en virkelighed nogle, vel især drenge af anden etnisk herkomst, kender til. Vi andre kan bare læse med og blive klogere.
