Munden kan snakke

Og synke og sluge

Og spytte og smaske

Og spise og savle

Og slubre og smage

Og sige som vinden

Og synge som fugle

Og skræppe som gæs

 

Det er i grunden

Lidt pudsigt, at munden

Kan SÅ mange ting

Der begynder med S.

Marianne Iben Hansen er ubestridt Danmarks bedste rimsmed. Det er dog ikke lige netop det, der er det primære i Kroppen – rim og mirakler.

Hvert opslag handler om en del af kroppen. Munden, huden, ører, hjerne, blod og så videre. Hvert opslag består af et rim, en lille faktaboks og en aktivitet eller øvelse, hvor børnene lærer noget om kropsdelen.

Illustrationerne er søde. Rimene er der intet at udsætte på og aktiviteterne og øvelserne kan meget vel være anvendelige og sjove, når børnene arbejder med kroppen, i dagplejen eller i børnehaven.

Aktivitets- og rim-bog om kroppen. Det er sympatisk, sødt og glimrende.

Kroppen – rim og mirakler – Gyldendal

Forfatter Marianne Iben Hansen

Illustrator Peter Bay Alexandersen