Hun lyder ikke rigtig sur. Det gør hun aldrig, når Kurt er der. Så er hun sådan overglad og oversød hele tiden. Egentlig burde det være rart. Men Vega synes, det er falsk og skævt. Det er aldrig nemt at være 14 år, men det er heller ikke nemt at være teenager og have en mor, der opfører sig som om hun selv var teenager. Vegas mor har mødt flere mænd, men nu er hun sammen med Kurt, der virkelig gerne vil tale med Vega: ”Hej Vega” Han klapper på sofaen ved siden af sig. ”Fortæl om din dag”. Sådan er Kurt så interesseret, men Vega synes, han er for meget.
Det er han også. Altså for meget. Efter en fest, hvor Vega, Fine, Aske, Mik og vennerne har drukket og danset, kommer Vega hjem. Hun går i seng. Og så kommer Kurt for at sige godnat.
Der er en lang række diskussionsemner, der kan tage op i denne bog. Hvordan forholder man sig til skiftende stedforældre, hvor meget må og skal man drikke til en fest, hvordan tackler gode veninder det, når eksempelvis Fine har drukket for meget, – og hvordan skal man reagere , når de voksne ikke er voksne – nok.
Sort Læseklub udgiver en række bøger, der har et forholdsvis komplekst indhold samtidig med at der er et lixtal på 13. De er simpelthen utrolig nemme at afkode og læse med forståelse. Sætningerne er korte, der er ingen eller få ledsætninger og der er ikke mange lange ord.
Det er prisværdigt, at der udgives bøger til de læsere, der netop har brug for virkelig megen læsetræning.
Illustrationerne er i sort – hvid i fede tuschtegninger. De er symmetriske med teksten, hvad der netop gør læsningen overskuelig.
Og dialogen blandt de unge rammer fint:
”Bund eller resten i håret!” griner han og hælder en giftiggrøn drink i sig. ”Styr lige din brandert!” siger Fine, men tager også en stor slurk.”
Sådan er det kort, – men med mange promillers teenageindhold.
