I Kats bog er det den 16-årige Kat, der fortæller. Hun er forelsket. Så forelsket at hun bryder en række uskrevne regler og gør ting og sager, hun aldrig havde drømt om, hun kunne finde på, og hun gør det med den 13 år ældre, gifte familiefar, Ingo.
Kats store problem er, at hun er troende og ved, at hun begår en synd, for manden er gift, han er medlem af samme kirkesamfund som hende selv og ven med hendes forældre. Kat føler sig helt alene med sine tanker, sine følelser og de mange løgne, hun roder sig ud i over for sine forældre, sin veninde og sin vejleder i menigheden.
Sin eneste trøst finder hun på kirkegården hos sin afdøde bror, Simon. Selv om det er mange år siden, han døde, er det i ”samtaler” med ham, hun får trøst og hjælp. Efterhånden som hendes verden styrter mere og mere sammen, betror hun sig dog også til bedstevennerne, Julie og Axel. Kats Bog centrerer sig om det virvar af skyld, skam, tro, håb og kærlighed, Kat befinder sig i.
Ingo, som Kat forelsker sig i, sørger for at hun bliver praktikant hos ham, og at hun tager med ham til en børnelitteraturkonference på DOKK1 i Aarhus, hvor hun efterfølgende går i seng med ham.
Da Kat er kommet hjem, frygter hun, at hun er blevet gravid, og hun oplever, hvordan Ingo mere og mere udnytter hende, og hvordan han vender sig bort fra hende til fordel for sin kone, forstadsvillaen og deres to børn.
De moralske problemstillinger i romanen gøres afgrundsdybe ved, at Kat er kristen og hører til i en menighed med den sociale kontrol denne rummer. Det er denne vinkel på Kats trosliv, der gør Kats bog til noget særligt. Hendes moralske anfægtelser, hendes dårlige samvittighed, og ikke mindst frygten for at blive udskammet plager hende voldsomt.
For rigtig mange unge læsere vil dette være en fremmederfaring de ikke kender fra deres eget liv. Det gælder også for sproget i romanen, ”manglen” på eksplicitte beskrivelser af sex – Ingo og Kat ”redigerer” i stedet, som der står – hvilket er helt i overensstemmelse med Kats noget naive personlighed. En personlighed som åbner op for et indblik i et ungdomsliv fyldt med traditionelle værdier og familiemønster, bibellæsning og fællesskabet i kirken. Det er det fællesskab Kat og Ingo udfordrer og er en trussel imod.
Mon ikke mange læsere ret hurtigt finder ud af, at Ingo ”bare” udnytter Kats følelsesmæssige sårbarhed og den tiltrækning, han udøver på hende.
To hemmeligheder fylder i romanen. Den afdøde lillebror, Simon, som især moren har lidt under aldrig blev nævnt og så selve hovedfortællingen om Kat og Ingo. Begge slår romanen en knude på, men særligt Kats religiøse anfægtelser, hvor hun ser sig selv som en ”frister” og ikke som et offer for en voksen mands overgreb. Langsomt får hun øjnene op for, hvad Ingos motiver kan være, samtidig med, at hun kommer overens med sig selv.
Kat betror sig til sin mentor eller ”vejleder” i menigheden, der på det groveste misbruger Kats tillid og sin egen tavshedspligt og fremstår som den mest moralsk anløbne figur i romanen
Kats bog anbefales som en lavmælt fortælling om en pigeskæbne i et dybt kristent (og forlorent) miljø og hendes vej fra at være uskyldig, naiv pige til at blive en vidende kvinde. Vinklen og den afdæmpede tone i fortællingen er befriende anderledes end i mange af de brutalrealistiske YA-romaner, der udkommer i disse år.
