Årgang 2022 kan defineres som en antologi af noveller til, for og om unge i alderen mellem 13 -16. Men hvor en novellesamling normalt udgives i èt samlet bind, har Gads Forlag angrebet sagen anderledes. De fem noveller er udkommet hver for sig, både som en paperback, eller billigbog, og en ”de luxe” udgave i fast indbinding.
Ideen med de fem små bøger forekommer en dansklærer at være smart, hvis man tænker i klassesæt. Her kan man udvælge noveller mere målrettet, og lade novellerne gå på omgang blandt eleverne, hvis man ellers har forladt tanken om, at alle elever læser det samme på samme tid. Eller man kan læse en titel fælles. Formatet giver mange muligheder.
Det er befriende, i en tid fyldt med billednoveller, billedromaner, graphic novels, og hvad de mange illustrerede udgivelser til børn og unge ellers kaldes, at det her er ordene, de 29 bogstaver, og den billeddannelse de medfører, der er i fokus. De fem små bøger er trykt med en dejligt stor typografi, der medfører, at teksten, uanset hvor svær den er, bliver en ”pageturner.” Det vil glæde rigtig mange, ikke så rutinerede, unge læsere.
De fem forfattere Zakiya Ajmi, Sabine Lemire, Peter Nordahl, Kristina Stoltz og Conrad Fields har grebet det bundne opdrag, at skrive om det samme tema, hemmeligheder, forskelligt an. Hemmeligheder kan være store og små, være ubetydelige eller skæbnesvangre og være netop den hemmelighed om en selv, man knapt nok selv kender til.
De fem noveller er meget (!) forskellige og angriber på hver deres måde temaet, men de indfanger alle den sårbarhed, der tit følger med, når man er ung og har en hemmelighed.
Fælles for de fire af novellerne er, at de kan kategoriseres som særdeles velskrevne, realistiske fortællinger fra 9. klasse om livet i skolen, venner, veninder, forelskelse og kærester, voksne og familie.
Peter Nordahls En muarnin til Eileen Green falder totalt uden for denne kategori. Fortællingen er dobbelt så lang, dobbelt så syret, absolut ikke realisme, men den er til gengæld så meget andet. Genremæssigt er der noget science fiction, gyser og surrealistisk over fortællingen om Eileen Green, der bliver indlagt på behandlingshjemmet, ”Afklaringsstedet” uden, at hun har nogen som helst idé om, hvorfor hun er der. Det skal psykoanalytikeren Sigmund (!) hjælpe hende med. Fra erindringens tåger dukker veninden Patricia Pink op med hendes levende bamser og den hvide hund, hun fik i fødselsdagsgave. Centralt i fortællingen står kæledyrsbutikken ”Hygge Nusse Kæle” med Build a Pet automaten, hvor højdepunktet bliver, da den spytter et nyt blandingskæledyr, en MUs mARsvin kaNIN, ud. Det kan kun gå galt. Og det gør det. Læseren kan passende aktivere sin førviden, genrekundskab og læseevne for at knække teksten og dens mange symbolske lagt.
De fire øvrige er langt mere mainstream ungdomsnoveller – på den gode måde!
I Zakiya Ajmis Spørg mig om alt har Katja netop haft sidste skoledag efter 9. Nu ligger der en god lang sommer foran hende. Eller gør der? For 9. klasse har være fyldt med udfordringer. Elias, som Katja er ret glad for, bager på Camilla, og papmoren Kirstens emsige og undersøgende øjne følger hende efter et skoleår med selvskade, skoleværgring, en brand og en blodig episode med Camillas kanin. Så Katja har det ikke særlig godt. Men så møder hun den ældre kvinde Edith på sin nye avisrute. Den Edith der kender alt til hemmeligheder og til at have det svært.
Zakiya Ajmi har for længst vist, hun er en fremragende skribent. Det viser hun også i Spørg mig om alt.
I Sabine Lemires sanselige Toiletterne er det på sin vis netop skolens uhumske toiletter, hvor lugten af tis er overvældende, der spiller en central hovedrolle. I fortællingen følger læseren en gruppe elever i 9.B, der tilbringer en stor del af deres frikvarterer netop her. Toiletterne er for dem et frirum, hvor der (ud)deles både kys og smøger. I centrum står Uma og Rubens måske-kærlighedsforhold, Saras angst og OCD / mysofobi og Vilmas mindreværdsfornemmelser. Og midt i det hele kommer skolelederen forbi for at undersøge rengøringsstandarden. Efter endt læsning trænger læseren til at komme ud i den friske luft.
Kristina Stoltz’ Blodsøstre handler om de to veninder, Karla og Emily. De har opbygget deres venskab gennem en leg, hvor de skiftevis har udfordret hinanden til at overskride hinandens grænser. Hvad der begyndte som en leg, er endt som afstraffelse og ydmygelse. Emily, som fortæller, er besat af Karla, mens Karla efterhånden er blevet mere optaget af at live streame de forskellige udfordringer på de sociale medier.
Det bliver begyndelsen på enden. Karla stikker af og forsvinder. Til sidst finder Emily hende:
””Du må aldrig gøre sådan igen,” siger jeg.
”Har du så tilgivet mig nu?”
Hun ser håbefuldt på mig, og jeg nikker.
Selvfølgelig nikker jeg, men egentlig ved jeg ikke, om jeg har. Om jeg har tilgivet os. Men det har Karla. Den største udfordring har hun løst inde i den hæk, og nu er det min tur til at forsøge.”
I Conrad Fields Samme sang som sidst er Balder igen (igen) endt på skolelederens kontor, da han er kommet op at slås og har været voldelig. Det er gået ud over den ikke uskyldige Sebastian. Konflikten skal nu løses på kontoret. I løbet af fortællingen kommer Balder til en vis erkendelse af sine handlemønstre, når han bliver provokeret. For Balder er en helt anden omsorgsfuld, kærlig og forstående person, når han henter sin autistiske lillebror Salomon i skolens specialklasse. Som de to brødre konkluderer: ”Du har ret. Dyr er nemmere end mennesker.”
De fem noveller i Årgang 2022 om Hemmeligheder anbefales varmt til litteraturarbejdet i udskolingen. Både samlet og hver for sig rummer de muligheder for en undersøgende og kreativ tilgang til arbejdet. Flere af dem lægger ligefrem op til en sanselig remediering – både på grund af deres location som f.eks. Toiletterne eller det mere bloddryppende psykologiske drama i Blodsøstre.
Link til undervisningsmateriale:
Undervisningsmateriale til Årgang 2022
