Æggets hemmelighed

‣ Forfatter: Nicola Davies

‣ Illustrator: Abbie Cameron

‣ Forlag: Arkimedes

‣ Udgivelsesår: 2024

‣ Pris: 389 kr.

‣ Målgruppe:Fra 4 år

‣ Sidetal: 32 sider

‣ ISBN: 9788775431182

Denne helt exceptionelt flotte billedebogsserie består af fire bøger. Bøgerne giver viden om dyr, havet, æg og fugle gennem rim og remser. Børnebøger med rim og remser er populære blandt børn i alle aldre, da de ofte er sjove og fantasifulde, og disse er ingen undtagelse. Bøger som disse kan bidrage til at udvikle børn sprogfærdigheder og øge deres ordforråd, samtidig med at de underholder og fascinerer.

I Æggets hemmelighed, bliver vi klogere på, hvor mange forskellige slags æg der findes, hvordan de kan se ud, og ikke mindst, hvad der kan gemme sig indeni et æg.  I det blå hav udforsker vi havet, hvor mange små og store dyr gemmer sig. Dyr, som vi til hverdag ikke får mulighed for at se. I Dyrene overrasker undersøger vi hvad dyr består af og hvad de kan. Vi ser på de største og de mindste dyr, og lærer nyt om dem alle. Ordet fugl fortæller om en masse smukke og sjove fugle. Mange farver og former skal udforskes og læres om, og Forfatter og zoolog Nicola tager os med på tur.

Grundet bøgernes meget flotte illustrationer, er de en fantastisk måde at introducere børn til faglitteratur i en tidlig alder. Bøgerne er realistisk illustreret med mange detaljer. De realistiske illustrationer bidrager til at skabe en stærk forbindelse mellem teksten og billederne, hvilket styrker læseforståelsen.

Bøgerne er udover at være fagligt interessante også med til at stimulere børns fantasi og kreativitet. Bøgerne vil uden tvivl fange børns opmærksomhed og skabe en magisk oplevelse, som vil holde dem engagerede fra start til slut.

Forfatter Nicola Davies har skrevet flere bøger om naturhistoriske emner, og så er hun en super dygtig formidler. Koblingen mellem hendes ekspertise som forfatter og hendes uddannelse som zoolog er fantastisk og meget givende for børnene, som får glæde af disse bøger.

Anmeldelsen er skrevet af Louise Sommer

Jeg studerer til lærer på UCN i Aalborg. Her læser jeg dansk, kristendomskundskab og billedkunst til indskolingen og mellemtrinnet. Udover at studerer, arbejde og læse er jeg mor til en dreng og bonusmor til 2 piger. Derudover er jeg bosat i Gistrup i et dejligt hus. Jeg elsker både bøger til børn, unge og voksne. De bøger, hvor jeg lærer nyt, bliver fanget fra starten eller får noget at tænke over, er mine favoritter.