Dette bind indeholder de tre første historier om den dengang fireårige børnehavedreng, Alfons Åberg: ”Godnat, alfons Åberg”, ”Novra, Alfons Åberg” og ”Kom nu, Alfons Åberg”. I de fyrre år der er gået siden debuten er Alfons nået helt frem til indskolingen, og det uden at historierne om ham i årenes løb er blevet forældede eller på anden måde outdatede.
De tre første historier ligger stadig godt i munden på oplæseren, og barnet er ligeså opslugt af fortællingerne som de altid har været.
Historierne opleves med Alfons øjne, og samlet set handler de tre historier om forholdet mellem Alfons og hans alenefar, Åberg senior. Og denne voksenfigur tiltrækker sig stadig rigtig megen positiv opmærksomhed fra den voksne læser: han er venlig, rolig og usandsynlig tålmodig, og han skvatter først om af træthed, når hverdagens små og store udfordringer er overstået. Far Åberg elsker, at der er orden i sagerne, og det forsøger Alfons så efter bedste evne at leve op til. Rigtig megen af den humor og komik, historierne rummer, opstår i de situationer, hvor Åberg senior ikke rigtig kan leve op til sine egne ord og regler. Og uopmærksomme forældre, der ikke aner hvad deres poder har gang i, er heller ikke noget nyt – nu gemmer forældre sig blot bag skærmen, dengang bag avisen!! Og dengang, som nu, undrer læseren sig over, hvor moren nu er blevet af? Er hun nede at handle, er far og mor skilt, eller er hun død?
Gunilla Bergstrøms kongeniale illustrationer, en blanding af tegninger og collager, de forskelligt farvede baggrunde, der underbygger personernes sindsstemning og tidspunktet på dagen, fungerer stadig rigtig fint. Og det samme gør Ellen Kirks mere end fyrre år gamle dansk.
Alfons gør sig kort og godt stadig fint, her mere end fyrre år efter, at han blev udtænkt, og han fungerer fint som seriefigur indtil Kim Fupz Aakesons ligeså vidunderlige Vitello kan tage over, når læseren når skolealderen.