Allerbedste Alberte

Nogle gange er det enkle bare godt nok. Nogle gange er det enkle bedre end bare godt nok, fordi det er enkelt. Alberte Winding har en fin fornemmelse for den gode børnehistorie, og det viser hun med al tydelighed i denne samlede udgave af Betty-bøgerne. På illustrationssiden er hun flankeret af Rasmus Bregnhøi, og så går det næppe galt.

I de tre historier om Betty, som er udkommet fra 2011 til 2015, møder vi pigen Betty, der er i børnehavealderen. Det er selvfølgelig langt fra første gang, vi møder børnebøger om hverdagen i børns liv, men Alberte Winding fortæller sine historier, så vi på kort tid rent faktisk lærer Betty at kende. Tidligere udgivelser om hverdagsbarnet har typisk haft fokus på de oplevelser, som barnet har i børnehaven, hos tandlægen eller på den første skoledag, men Betty har personlighed og karakter, og derfor kommer hun til at stå skarpere som protagonist. Betty og hendes meget moderne byfamilie med hipsterfar, yogamor og ladcykel bliver omdrejningspunkter i historierne, der er velskrevne og fremadskridende. Historierne har selvstændige episke forløb, som små børn kan forholde sig til, og som giver anledning til at tale om bogen bagefter. Betty er en skarpsindig pige. Desuden er dialogen mellem barn og voksen troværdig. Og så er historierne hyggelige at læse højt, og der er humor og alvor. Mest humor.

Rasmus Bregnhøi er en mester i mine øjne. Han kan fange de små detaljer fra dagligdagen, som på vanlig, underholdende vis supplerer de tre korte historier om Betty. Bregnhøi er med til at tegne karakteren på flere planer. Man bør lægge mærke til opslagene i børnehaven og de mange detaljer i gadebilledet på vej hjem på ladcyklen. Her er der plads til skæve eksistenser og mærkværdige sylepser, og de er med til at løfte historierne væk fra det umiddelbart realistiske og give plads til fantasien. Læg også mærke til Bettys ansigt, da hun opdager, at hun ikke skal med til fest i ”Betty vil med”. Her er et barn, der er utilfreds med situationen. Godt arbejde af Rasmus Bregnhøi. Igen.

Alberte Winding har sunget, skrevet og spillet skuespil for børn, og hun kender sin målgruppe. Derudover har hun sans for børns måde at anskue den store verden på og deres underfundige måde at opfange de ting, man siger til dem. Betty tager det ikke for gode varer, da hendes far siger, at hun altid glemmer noget. Hun kan for eksempel huske mange detaljer fra sin fire-års fødselsdag, fordi det var en god dag. Kan hendes kække far mon huske lige så meget fra sin fire-års fødselsdag?

Jeg bemærker slutteligt det rolige fortællertempo. Alberte Winding tager sig tid til sine historier, og det fortjener både de og læserne. Det er rettidig omhu i en tid, hvor nogle voksne forledes til at tro, at børn bare ønsker tempo og action, og så må historien følge med, hvis den kan.

Forlaget mener, at bogen er for de 2-5-årige. To år er i underkanten. Dertil er historierne for komplekse, trods alt. 3-8 synes jeg umiddelbart holder bedre. ”Allerbedste Betty” må ud i børnehaverne og hjem til godnatlæsningen. Her kan den få plads på børneboghylden, der fortsat aldrig må stå tom.

Alberte Winding
Rasmus Bregnhøi
Info om bogen på Gyldendals hjemmeside