”Jeg kan ikke holde det ud. Jeg kigger ud ved hjørnet af gardinet. Bundtkagen står i vindueskarmen
med plastre og bandager på halvdelen af kroppen. Olly er ikke at se.”
Det er Madeleine, lige fyldt 18 år, der holder øje med nabodrengen Olly, der er jævnaldrende. Han
er lige flyttet ind i nabohuset sammen med sin mor, far og søster, og da Madeleine lider af en
særlige og sjælden lidelse, der indebærer, at hun ikke må færdes uden for huset, så bruger hun lang
tid på at iagttage naboens færden.
Olly og hans søster har været hos Madeleines mor for at aflevere en ”godt-naboskabs-kage”, en
”Bundtkage”, der åbenbart ikke blev godtaget af Madeleines mor. Madeleines far og bror er døde i
en bilulykke, da Madeleine var helt lille, og nu er de en meget lille og tæt familie, bestående af mor
og Madeleine.
Madeleine får online-undervisning, hun får kun besøg af Carla, sygeplejersken der har fået adgang
til huset gennem ”luftrenser-korridoren”, og hun får det meste af dagen til at gå med at læse lektier,
se film og spille spil med sin mor hver aften. En noget triviel og ensom hverdag for en unge pige på
18.
Olly og Maddy (som han kalder hende) får kontakt gennem vinduerne og de begynder at føre lange
chatsamtaler. De er gengivet i bogen, der også har flere ”tegneserie-sider” og Maddy-opslag med
håndskrevne sider. Således er de 320 sider med tekst, illustrationer, chat-beskeder og andre
illustrationer, og det gør læsningen særdeles afvekslende.
Maddy og Olly bliver mere og mere forelskede i hinanden, og det bliver en fremragende roman om
ung kærlighed.
Det er helt tydeligt, at det er en amerikansk YoungAdult-roman. Hele konceptet med sygehistorien
kan man på ingen måde forestille sig i en dansk kontekst (eller: jeg kan i hvert fald ikke forestille
mig et sådan set-up i et gennemreguleret Danmark). Madeleine er ligeledes så overvåget af sin mor,
som kun en amerikansk ung pige kan være. Det er en verden, hvor man kan flyve til Hawaii på
weekendophold, det er en kultur, hvor man kan være lukket inde i et hus i mange år uden
myndighedernes kontrol, og det er en verden, hvor en myndig 18-årig kan være fastholdt i
barndommens land.
Man taler om en særlig genre: ”sick-lit” (og ikke ”chick-lit”) hvor hovedpersonernes kroniske
sygdom giver et særligt touch til kærlighedshistorierne. En flænge i himlen af John Green er i den
genre. Alt eller intet ligeså. Det må man godtage sammen med et amerikanske liv, man også
kender fra (gode) amerikanske teenagefilm og serie. Så er det en medrivende roman, og man kan glæde sig over, at lykken også findes for Madeleine.
