Krise, siger hun? Spændende! Det er da vist første gang, jeg har været det. Jeg troede mest, det var noget der fandtes på film.
”Hvordan har jeg været i krise?” spørger jeg.
Fanny ser på mig, som om jeg er dum i hovedet.
”Alicia, hvordan står det egentlig til med din selvindsigt?”
Selv om det er alvorlige problemer hovedpersonen og jeg-fortælleren, 16årige Alicia, konfronteres med i ”Alt jeg siger er sandt”, så er der ikke tale om en dyster ungdomsroman. Men tværtom er det en lys skildring af de mange problemer og den første kærlighed hovedpersonen udsætter sig selv for. Alicia er skoletræt, flytter hen til sin elskede mormor, får job på en kaffebar, hvor hun møder den noget ældre ”græske gud” Isak.
Fortælleren opererer let og følsomt, og af til humoristisk, mellem beskrivelserne af mormorens død, forholdet til veninden Fanny, forældrene, kærligheden og den første seksuelle oplevelse (i et kosteskab).
Romanen kan fint indgå i de unge teenagepigers identitetsdannelse og frigørelsesproces. Romanen hører hjemme i skolernes bogsamling – den er letlæst (lystlæst) og berører på sin egen lyse måde relevante problemer. Og for en gangs skyld er hverken forældrene eller det øvrige persongalleri dysfunktionelle, alkoholiserede eller ligeglade.
Lisa Bjärbos blog: http://onekligen.blogspot.dk
