”For her står jeg, Anton Albertsen, 13 år, fem minutter før det ringer ind til min første dag i syvende klasse, og mine hænder er KUN i vejen.”
Anton var også hovedperson i Anton og andre uheld og han er ikke særlig heldig. Det går altid galt, men nu vil han prøve at falde ind i flokken, da han kommer i overbygningen og skal gå i en ny klasse. Kan man være næsten usynlig? Det prøver Anton. Det lykkes så ikke.
Hjemme er Anne netop flyttet ind med sin tandbørste og sin hang til broccoli. Anne er elektriker, og hun er sød, venlig og en god kæreste for Antons far. Antons mor døde for mange år siden, og nu trænger Antons far til glæde i sit liv. Det mener Anton også, men det er alligevel lidt svært: ”Det er dejligt, sagde jeg. For det er det virkelig. Jeg vil gerne have, at far har det godt. Men det er lidt mærkeligt, at far pludselig elsker to personer. Og at han tager i sommerhus med den af de to, der ikke er mig.”
I klassen går det ikke godt. Anton forsøger at hænge ud sammen med alfahannerne Sindre og Carl, her er det ikke så cool at være venner med den nørdede Ole, der faktisk er ret ligeglad med popularitet. Anton forsøger. Stædigt.
”Nogen ting gør man for første gang. Andre ting gør man for sidste.”
Undervejs i bogen lærer Anton meget om sig selv. Han lærer også noget om andre. Elefanter er eksempelvis flokdyr, der har en anden strategi end gnuerne. Elefanter sætter de svage ind i midten, så de stærke kan beskytte dem. Det kunne man måske også lære noget af i syvende klasse.
Det er en fremragende bog. Sjov, underfundig, kvikt fortalt med et spændstigt sprog, der ikke er for ungt og smart, men som alligevel er fyldt med humor og ironi. Der står meget mellem linjerne, så læseren får lov til selv at læse med. Der er grund til at glæde sig til næste bog i serien.
”Der findes dem, der ikke har en flok. Som er svagere, eller som er anderledes. Der findes dem, der har brug for hjælp for at komme ind i flokken eller for at kunne stå imod den.”
På bagsiden står der: ”Livet i flok byder på små og store katastrofer.” Når man går i syvende klasse, kan de små katastrofer kan være store nok.
Går man i syvende klasse, så er det en bog, man kan spejle sig i. Her er kampen for at passe ind sat ind i en fin og realistisk ramme.
