Hvordan reagerer man, når man er fjorten år (næsten femten) og bor alene med sin far, og ens mor pludselig beslutter sig for at vende hjem fra et seks år langt ophold i New York? Bliver man glad, og tilgiver man hende lige på stedet? Næppe. Det gør Astrid i hvert fald ikke. Hun ville hellere have, at alt var som før med en far i nusset tøj og snavset service i køkkenet. Desuden er hun mere optaget af at få skabt kontakt til Jonas, som hun har været hemmeligt forelsket i igennem et helt år. Men morens hjemkomst besværliggør ligesom alting for hende.
Astrid veksler mellem at ignorere sin mor og gå på jagt i hendes tasker og skuffer. Siden stikker hun af til bedsteforældrene på Fyn og kronrager sig.

Det er alt sammen virkelig godt set og ret velskrevet. Astrids dagbog – fingrene væk er skrevet i den efterhånden velkendte dagbogsstil med lister og bokse og korte afsnit. Men den har sin egen stil og tone og har et sprog, der virker rigtigt og overbevisende. Man mærker, at forfatteren har styr på, hvad de unge lytter til, ser på tv og taler om (tror denne anmelder i hvert fald). Hun har blik for detaljer og mennesketyper, uden at det bliver alt for karikeret. Alt i alt en virkelig fin debut, som vil fænge hos pigerne. Bogen ligger et sted mellem Alberte Windings bøger om Barbara Tristan Møller, som er mere poetiske og Karoline og Sylvester-bøgerne, som er mere pjattede og hæsblæsende, men som alle viser den svære tilværelse mellem barn og voksen hvor man både ønsker at frigøre sig fra forældrene og samtidig er vildt sårbar og har mere brug for forældrenes kærlighed end nogensinde.

Astrids dagbog er Louise Urth Olsens egentlige forfatterdebut, selvom hun har skrevet i mange år og oversat et hav af ungdomsromaner. Men hun kender tydeligvis sit publikum.

Forfatterens hjemmeside: http://tankerbag.dk/

Om Gyldendals ungdomsserier: http://gyldendal.dk/ungdomsserier