”Hans mor sukkede og rystede på hovedet. Sidste gang hans mormor var stukket af, havde politiet
først fundet hende tidligt næste morgen på en bænk nede ved havnen, hvor hun sad med sit
gangstativ og stirrede ud på havet.
“Jeg ledte efter nogen. Jeg ved ikke rigtig, jeg var vist ikke helt mig selv. Man kan godt blive træt af
at sidde her og kukkelure, havde hun sagt.”
Nu er mormor igen blevet væk, og August er alene hjemme, mens mor er ude for at lede. Så
kommer der pludselig en rødhåret pige med et stearinlys i hånden. Hun stirrer ham ind i øjnene, hun
er en pige fra det hemmelige liv, som ellers kun kan ses af de døde.
Nu bliver det en historie, hvor rammefortællingen med alene-hjemme-August, den forsvundne
mormor og mor-er-ude-for-at-lede er rammen om en fantasyfortælling om de dødes rige, som ingen
levende (udover August) kan se.
Det er en August på seks-syv år, der er hovedpersonen. Han er lige netop så målrettet og mor-syg,
som en seks-årig kan være. Han kæmper, og han er modig, når det gælder. Det er en herlig oplæsningsbog.
Når Emil Lindgren er nævnt som illustrator, så må det nævnes, at der ikke er illustrationer i bogen.
Forsiden, tegnet af Emil Lindgren, giver ellers løfter om en illustreret bog. Det er det ikke. Det er
først og fremmest en bog til oplæsning.
Det er andet bind i serien om August, men den kan læses uden at man har læst August går i
glemmebogen, som titlen lyder på første bog. Her er kampen mellem ondt og godt, og
August kommer på mange prøver. Det er en fantastisk spændende (og indholdsrig) fortælling,
der vil være god til oplæsning.
