”Det var sommer, og det var dejligt vejr. Præcis sådan et vejr, som alle voksne synes, børn skal
være ude at lege i. Men Rosa og Eske var ikke ude at lege. De sad sammen med deres kusine Molly
og fætter Karl Otto og hyggede sig, mens deres far gik og rodede et sted i den gamle gård. De var
lige flyttet ind. Der var en hel masse, han skulle bygge om og reparere både i hovedbygningen og i
gårdens mange udhuse, og der var rod og ting overalt, som gårdens tidligere ejere bare havde
efterladt.”
Sådan begynder bogudgaven af Babylons stol. Det er Mette Finderup, der er forfatter. Hun
skriver læsevenligt og læseværdigt til målgruppen, der formentlig allerede kender tv-serien fra
Ramasjang, der nu har kørt i to sæsoner med mange episoder i hver.
Bogudgaven er illustreret med vignetter, der signalerer lidt af de respektive kapitlers indhold.
Man bliver allerede på første side mindet om det gode flip-flap-spil, der her på egnen betegnes
som en ”nip-napper”. Det er et helt analogt spil, der også får en rolle i det computerspil, som
børnene indtræder i. På loftet over gården står en gammel stol, Babylons stol, og den inviterer
børnene til at ”spille spillet”, verdens mest udfordrende spil, som ingen endnu har vundet.
De fire børn har sommerferie, deres forældre er fraværende, og de giver sig i kast med spillet.
Der er mange regler, der skal følges, for at man kan gennemføre banerne. De fire børn har også
forskelligt temperament og alder, så mange børn vil kunne identificere sig med en af dem. Eske,
Karl Otto, Molly og Rosa er både konkurrenter og venner i spillet. Det bliver mere og mere
spændende, jo flere baner der skal gennemføres.
Det er en fantastisk fortælling, hvor det magiske univers er i computerspillet. Det
betyder også, at der er to verdener: computerspillet med de fagudtryk, der hører hertil,
og den reelle verden med håndværkerslang og aftensmad. Om de klarer spillet?
Vil egne sig fortrinligt til spændingsfyldt højtlæsning for både piger og drenge. Og der
kommer jo en to’er, for der er en sæson 2. Det er godt!
