Befri Sigurd er første bog i en ny serie af Bo Skjoldborg, hvor kærligheden til Bjarne Reuters Bertram-serie og Manu Sareens Iqbal Farooq-serie er tydelig.
Drengen Tipi er ærgerlig over, at der kun findes ulve i Jylland; så da han hører, at ulven Sigurd er blevet fanget i Jylland og måske skal bruges til dyreforsøg, tager han sammen med sin skøre mormor, sin lidt vel nervøse storebror Pede og den ganske entreprenante kusine Majse til Jylland i mormorens gamle Chevrolet uden nummerplader. Bilen bliver styret af den 12-årige Majse, hvis trafikale erfaring begrænser sig til en tur på en traktor på Bornholm. Planen er at nappe Sigurd og sætte ham fri i Dyrehaven på Sjælland.
”Okay. Så kører vi!” skreg jeg og glemte på et sekund alt om, at det var Majse der var chaufføren. For det her var for fedt. Og Pede glemte vist også, at han var bange. Han rettede sig i hvert fald op i sædet.
“Vi kører så meget,” mumlede han hæst.
“Giv den fuld pedal, Majse,” råbte jeg. “Ulven skal reddes. Sigurd skal reddes”
I Jylland finder de hurtigt frem til den indespærrede ulv, der ved hjælp af en hemmelig gift skal gøres til en intelligent og dræbende krigsmaskine. Desværre har giften også nogle lidt uheldige bivirkninger – og så går jagten ellers fra Jylland til Dyrehaven.
Som sagt er det en krimifarce i familie med Iqbal- og Bertram-bøgerne. Det vil sige et væld af usandsynligheder og skøre, men hjertelige personager, der lægger op til, at man kan gøre hvad man vil og at rigide regler bare er vejledende. På den måde skriver Befri Sigurd (og sikkert også de efterfølgende bind) sig ind i en lang og elsket tradition for sjove, plotbårne højtlæsningsbøger. Det er skørt og skægt og karikeret. Og så kan man selv vurdere, hvad man synes om de lidt ulve-politiske hip der kommer i bogen.
Vil især egne sig som højtlæsningsbog for de 6-årige og som selvlæsningsbog for de 8-årige.
Befri Sigurd er en krimifarce i familie med Iqbal Farooq- og Bertram-bøgerne. Og ligesom de førnævnte er det tempofyldt, fjollet og ofte skægt.
