En cirkel er det uendeligste, blødeste sving
Bette og Bjerg fortsætter, hvor vi efterlod dem sidst i det poetiske univers for de mindste læsere. Sproget er stadig uforudsigeligt, og det er her vi finder disse unikke bøgers helt særlige force.
Historier om at blive klogere på sig selv og andre, om at lære at modtage hjælp og om indsigt og selvindsigt er i og for sig set før. Bette og Bjerg er små dannelseshistorier, hvor de to hovedpersoner gradvist opdager, at verden er forunderlig og foranderlig på samme tid, og at det forunderlige sommetider skal findes i det foranderlige og omvendt.
Figurernes udvikling beskrives i en underspillet sprogtone, som Tina Sakura Bestle mestrer om nogen, og Hanne Bartholins billeder rummer det flydende, drømmeagtige skær, som understøtter sproget, og bidrager til, at man næsten kun kan forestille sig bogens indre fortællerstemme som en fjern hvisken, der som morgentåge letter fra bogens sider.
Plads til udfoldelse
Bette og Bjerg er ude at fiske, og de får øje på en båd med katte, som Bette gerne vil hen til. Bjerg mener dog, at katte er utilregnelige væsner, der bider og kradser og rumsterer, og han har ovenikøbet et ar fra en kat, selv om han pt har glemt hvor.
De to venner skal arrangere en høstfest, men under forberedelserne falder Bjerg ned ad en stige og må til sengs. Bette står nu alene med ansvaret og må søge hjælp, og den er ikke langt væk. Selv påståelige Bjerg må erfare, at hjælpen nogle gange kommer fra uventet kant, og så bliver man hurtigt efterladt tavs.
Nøjagtig som sine forgængere spiller denne bog også på sig selv som medie, sin ”bookishness”, ved at lade læseren vende og dreje bogen undervejs, og den indeholder også to opslag, der kan foldes ud, så høstfesten i bogstaveligste forstand kan udfolde sig frit.
Hanne Bartholin lægger streg til de to væsner, og den fremstår supplerende til teksten i den forstand, at læseren selv må danne sig billeder. Ikonoteksten giver ikke alle svar på Bettes spørgsmål af mere eller mindre eksistentiel karakter, eller på hvem der laver krøllede lyde. Det må i første omgang overlades til fantasien.
Historierne om Bette og Bjerg har allerede høstet anerkendelse blandt børn og voksne, og med Den uendelige høstfest vil denne succes formentlig fortsætte. Bøgerne er uimodståelige, små kunstværker for børn. Tag dig god tid til oplæsningen. Ligesom illustrationerne skal også sproget have plads, og fortællertiden må gerne trække ud. Det vil være til glæde for både værk, lytter og læser.
Om Tina Sakura Bestle
Om Hanne Bartholin
Info om bogen på Gyldendals hjemmeside
