Jeg ser dem komme. Jeg sætter i løb, men hvor skal jeg løbe hen?
De deler sig med en meters afstand. Silhuetter foran de kraftige
lygter.
Malik er på flugt. Malik er på flugt fra Afghanistan, fra sin fars vrede og fra konflikten med Abdi, som han har såret med en kniv.
Malik og hans familie har en hård bagage med sig til asylcenteret i Kongelunden. Bagagen er ikke materielle goder, her har Malik kun en blå hue, som en gammel mand gav ham undervejs på flugten. Bagagen er traumerne fra Afghanistan, som de flygter fra. Det er svært at skabe et nyt liv, men Malik lever, når han spiller fodbold, og når han mødes med Enitra, der dog hedder Marie, når plejeforældrene taler til hende.
”Blå vrede” er fortællingen om en helt almindelig dreng, der er asylansøger, men først og fremmest er han en dreng midt i drengekonflikter, familiesammenhold og venskaber. Da han har såret uvennen Abdi med en kniv ,må han flygte fra asylcenteret til Enitras plejefamilie, hvor han tilbringer en uge i skjul under Enitras seng.
Sproget er letlæseligt, tematikken almengyldig og samtidig giver bogen et godt indblik i, at der findes en verden, hvor børn ikke har nogen voksne til at hjælpe sig, når det bliver for indviklet og svært. Det er også en bog, hvor hævn og vrede viser sig uholdbare som konfliktløsning.
Malik er en helt almindelig dreng i en helt ualmindelig familie med et ualmindeligt hverdagsliv.
