Alif vågner og er tilbage blandt sine venner – eller er han? For vennerne opfører sig mærkeligt, nærmest som om de ikke ænser ham, og i et desperat forsøg på at forklare dette overbeviser Alif sig selv om, at de sikkert bare er lidt sure på ham og derfor har aftalt at ignorere ham. Da Alif vågner igen – denne gang fra drømmen og ikke i drømmen – går det dog op for ham, at han slet ikke befinder sig i Krematorium D, men i en mørk og kold hule.
Alif er belvet fanget af Folket på Den Anden Side, og han er ikke det eneste barn, der er i fangenskab. Folket består af voksne, der tilsyneladende ikke har evnen til at elske, føle empati eller nogen anden form for menneskelig følelse. Alle tilfangetagne børn har fået tildelt en “mor” eller “far” blandt Folket, og børnene bringes dagligt fra deres fangehuller og ud til deres nye forældre. Måden hvorpå “mødrene” og “fædrene” tager sig af børnene er apatisk og mekanisk og nærmest som efter et skema og uden hensyn til det enkelte barns behov eller alder. For eksempel bliver Alif, der er 12 år, af sin ”mor” udstyret med en sut og lagt til at sove i en vugge.
Dagene går, og Alif og hans nabofanger, Alta og Sita, begynder at lægge en plan, så de kan slippe ud og hjem til deres egen verden. Til sidst er planen færdig, og de forsøger at føre den ud i livet…
Børnene fra Grotterne er dyster, men usædvanligt godt fortalt. Beskrivelserne af det trøstesløse miljø, den apatiske tilstand hos de voksne og den udsigtsløse virkelighed for børnene er grundige, detaljerede og meget intense – man får virkelig mulighed for at leve sig ind i det dystre univers. Sprogligt er bogen let læst, så yngre børn også kan læse den, men grundet den dystre handling, tror jeg ikke, at den vil appellere til disse.
Børnene fra Grotterne er anden del af trilogien Den døde by. Bogen kan læses selvstændigt, men det er tydeligt, at den er en del af et større hele. Både fordi den indeholder referencer til første bog, og fordi der er handlingsspor, der kører gennem alle tre bøger. Derudover slutter bogen med en cliffhanger, der gør, at man i det øjeblik, man lægger bogen fra sig, vil være utålmodig efter at få fat i tredje del – som endnu ikke er udkommet.
