Denne bog ser alvorlig ud, men faktisk er den fuldstændig latterlig. Hvis et barn forsøger at få dig til at læse denne bog højt, er det et trick. Du vil ende med at sige FJOLLEDE TING og få alle til at GRINE HØJT.
Nu er du advaret…
Sådan lyder bagsideskriften på ”Bogen helt uden billeder” af den amerikanske komiker og forfatter B. J. Novak.
Denne anmeldelse bliver kort. Meget kort! Køb bogen og læs den for dit barn, i børnehaven eller din indskolingsklasse!
Sådan set kunne jeg godt slutte her, men hvis der absolut skal knyttes an til en faglig kommentar, og det skal der jo nok, så rammer B. J. Novak selve essensen af højtlæsning, nemlig den fordringsløse kontakt mellem voksen og barn. Præmissen er, at den voksne læser alt, hvad der står bogen. Uanset hvor fjollet det er. Jeg læste den for min seks- årige datter, og hun var solgt på stedet. En gennemlæsning var på ingen måde nok!
Når nu alvoren alligevel har sænket sig over hin anmeldelse, så kunne man spørge: Skal det nu være absolut nødvendigt for den voksne højtlæser at skulle sidde og skabe sig og sige sære, uforståelige lyde? Nej, ikke i alle henseender og til hver en tid. Så ville idéen hurtigt blive udvandet, men her er en oplagt mulighed for at bryde alvorens rammer og grine sammen. Og det gør man. Det er originalt og humoren tages alvorligt på barnets præmisser. Bogen er virkelig latterlig på en befriende måde.
Så som sagt: Nu er du advaret.
