Elefanten Carl for de allermindste. I denne lille, simple fortælling Carl er glad skal Carl og farmor sove til middag. Da farmor sover, går Carl ud i køkkenet for at kigge efter sukker – for Carl er rigtig glad for sukker…
Jessen og Bartholins Carl er så elskelig som altid – her i en ganske ung udgave.
Jessens tekst er meget kortfattet; blot en enkelt sætning eller to pr. opslag, der supplerer Bartholins fine,
blide akvareller, som også fremtræder meget enkelt, men ikke desto mindre udtryksfuldt.
Dette er en vældig fin lille bog til børn i vuggestuealderen, der med et tydeligt børneperspektiv dykker
ned i en øjebliksoplevelse af det lille barns impulsive udforskninglyst og legeglæde. Samtidig vil de lidt
større børn sikkert opleve spændingen ved det lidt forbudte – at Carl leger med sukker i køkkenet, mens
farmor sover.
Bogen er oplæsningsvenlig, og den egner sig godt til brug både én til én og i mindre grupper.