”Tobias cykler forbi Kasernen. Det er længe siden, han har været derinde. Måske er der bygget nye huse. Det vil han lige finde ud af.”
Tobias er en frisk dreng, der bor i en hyggelig familie med far, mor og søster Simone. Han får en ven Jakob, der bor ude på Kasernen. Kasernen er et Christiania-lignende sted:
”Den har engang været so men by men med en lille havn. Der boede omkring 800 personer. De fleste var soldater.”
Nu bor der andre mennesker, og en del af dem lever af at sælge og købe hash. Nu bliver Jakob, Tobias og vennen Oliver blandet ind i en afsløring af hashhandlen. Karlo, der er bagmand, bruger Jakob som kurer, når der skal flyttes penge fra Kasernen og ud i resten af byen. Det vil han gerne holde op med, men så skal Karlo fanges og fældes. Det kommer der en spændende handling ud af.
Bogen er nummer 31 i ”Koldt-blod”-serien; en serie med uhyggelige børnebøger, der er skrevet letlæseligt og i et overskueligt format. Der er et lixtal på 14, så det er til ”let øvede læsere på mellemtrinnet”, men handlingen er spændende som var det en Jan-bog fra 1950’erne.
Stor ros til Alinea for at udgive en serie, der har gys, gry og grumme historier på siderne, samtidig med at der er arbejdet med læsbarheden.
Link: Mere om forfatteren