Cinder, Scarlet, Cress, Winter, Fairest og Stars Above er de engelske titler, der måske bliver de samme i den danske version af ”The Lunar Chronicles”, når alle seks bind er udkommet. Indtil videre er det ”Cinder”, der foreligger på dansk. Der findes også en malebog til serien, og man kan købe de første bind på engelsk i et boxsæt. Det er en serie, der har stor gennemslagskraft på det amerikanske marked. Layoutet er ”lækkert”, med en dybrød stilet på forsiden. En stilet, hvori man ser en mekanisk fod, der åbenbart udvendig ligner et ”menneskefod”.
”En fantastisk blanding af eventyr, sci-fi og kick-ass-hovedpersoner”; sådan står der på forsiden ovenover titlen, der er skrevet med gotiske bogstaver i sølv. Før historien begynder står der en kort introduktion til indholdet. ”Søstrene fik smukke kjoler og fine festsko, men Askepot havde kun en snavset særk og sko af træ.” Der lægges således ikke skjul på, at dette er en Askepothistorie om Cindarella, som hun hedder i den engelske version.
Der er lavet mange genfortællinger af Askepot, men hidtil har der ikke været cyborger og androider i Aksepothistorien. Det er der her. Hovedpersonen Cinder er en cyborg, der lever som mekaniker i New Beijing, hvor en dødelig pestsygdom sætter sit præg på hverdagen. Cinder er en dygtig mekaniker, og da prinsen får brug for at få repareret sin androide, så kommer han til hendes ydmyge biks, hvor der er olie og reservedele overalt. Cinder er nemlig den bedste i sit fag. Og så får vi Cinders møde med prinsen:
Cinder mødte prinsens blik, blev kortvarigt blændet af en smittende latter og stak hovedet ned bag hans androide igen.
“Nå, hvad tænker du”, spurgte han.
“Jeg bliver nødt til at køre en diagnostik på hende. Det vil tage mig et par dage, måske en uge.” Cinder strøg en hårlok om bag det ene øre og satte sig ned, taknemmelig for at kunne hvile benet, mens hun studerede androidens indmad.
Og da Cinder vender hjem til sine sure forkælede søstre, og da hun bliver inviteret til bal på slottet, hvis hun altså kan få fat i en kjole, så ved læseren, hvad der bør ske. Her overraskes læseren. Dette er ikke ren Askepothistorie, men der er en række intertekstuelle referencer, der kan glæde og overraske undervejs i læsningen af de knap 400 sider.
Moralen er helt i tråd med Jan Kjærstads ”Man er ikke dømt til at være den man. Vi er ikke, tænkte han, vi skaber os.” Sådan lyder det i Cinders version: ”Hun kunne være hvem som helst. Blive hvem som helst.”
Derfor er det noget andet og mere end Askepotfortællingen. Det er en roman om at tage sin egen skæbne på sig, at vælge sin egen vej og sin egen version af Askepot fremfor søstrenes og stedmoderens Askepot.
