Endnu engang befinder vi os i Jakob Martin Strids skæve og charmerende univers. Her trives de skæve eksistenser i en sådan grad, at de faktisk går hen og bliver fortællingens helte – om de så helt vil det eller ej.
Lille Madsen bor i Byen ved Skrænten og en dag, da der kommer en frygtelig storm, blæser Lille Madsens hus væk, fordi det ligger alleryderst. Huset ender på toppen af Ben-Brækker-Bjerget og det gør Lille Madsen såmænd også. Derfor stimler lokalsamfundet sammen og hele byen samarbejder med hver deres bidrag, for at sikre sig, at Lille Madsen ikke lider nød som han sidder der på bjerget. På trods af deres foretagsomme indsats, synes de dog stadig, at der ikke er gjort nok: “Men om natten var der alligevel ikke rigtig nogen, der sov godt. Det var ikke til at holde ud at tænke på, at lille Madsen sad der alene på Ben-brækker-bjerget, når alle andre var nede i byen og havde det hyggeligt”. Byens indbyggere sætter både borgmester og fire stærke mænd på opgaven og til sidst får de endelig Lille Madsen tilbage igen, hvorefter der afholdes både medaljeoverrækkelser og en by-middag om fællesbordet, der kan konkurrere med den traditionelle fest blandt Asterix’ gæve gallere i tegneserien af René Goscinny.
Tegningerne er tegnet af forfatteren selv i den kendte strid stil og der er fuld knald på de enkle og alligevel detaljerede tegninger med stærke farver. Billederne illustrerer teksten men rækker også udover det skrevne ord og blander sig legende i handlingen.
Egentlig er det en rimelig simpel historie, som man sagtens kan læse op for mindre børn, som helt sikkert vil få stor fornøjelse ud af den fabulerende fabel, men som voksen fryder man sig over alle de nuancer der ligger teksten og illustrationerne og ikke mindste kombinationerne deraf. Historien fortælles fra byboernes side og ikke Lille Madsens og i al deres hastværk for at gøre en så god gerning som muligt, mistænker man dem lidt for at glemme, hvad Lille Madsen monstro synes om det hele. Det er på ingen måde direkte udtrykt i teksten, men man kan godt have Lille Madsen mistænkt for at have behov for at blæse op på bjerget og væk fra det lille bysamfund, bare en gang imellem. Da Lille Madsen vender hjem, fejres det af landsbyen, der måske lige så meget fejrer sig selv.
Det er en historie der, som så mange andre fra Strids hånd, kan føres direkte hen på hylden med moderne klassikere indenfor børnelitteraturen.
http://www.forfatterweb.dk/oversigt/strid-jakob-martin/hele-portraettet-om-jakob-martin-strid
