Første bind i serie på tre om de 13-årige venner Klaus og Sandie. På sjetteklassernes sidste skoledag går hele skolen til den nærliggende kirke, og midt under kedsomhed og alenlang prædiken opdager Sandie, at der bag præsten er en skygge, der bevæger sig uafhængigt af præsten. Sandie finder sin telefon frem og dokumenterer underlighederne.
Om aftenen viser hun de billeder hun har taget til Klaus, der straks er optændt af mystikken. Klaus får lokket den noget mere nervøse Sandie tilbage til kirken for at opklare mysteriet.
Men på kirkegården er der proppet med døde mennesker og inde i kirken er der ulækre uhyggeligheder med dæmoner, levende og forrådnede lig, der er på jagt efter de to venner. Og flugten går gennem middelalderlige løngange med masser af lig.
Dæmonen fra Helvede er en ophobning af velafprøvede elementer fra dæmongysernes verden. Gru og stanken fra kød i opløsning, brændende kranier og krucifikser som våben. . Dæmonen fra Helvede føjer ikke noget nyt til genren; og det behøver den så sandelig heller ikke, så længe at den opfylder det vigtigste krav; nemlig at være uhyggelig og sørge for at man lige tjekker bag gardinet en ekstra gang og går en stor bue uden om kirkegårde om aftenen.
Men det synes jeg desværre ikke bogen gør, dertil bliver gyserskabelonerne en anelse for tydelige. Måske også fordi sproget samtidig er omstændeligt, som fx her:
Sandie kunne mærke at hun begyndte at svede. Varmen steg op i hendes ansigt, og hendes hænder dirrede, så hun ikke kunne holde dem i ro. Hendes hjerte hamrede vildt. Hun kunne også høre sig selv trække vejret på en hivende måde. Nu var hun bange. Hun var rigtigt bange, og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. () Hendes øjne var store og runde. De var som limet til dæmonens øjne, der nu så på hende fra computerskærmen. Det var et ondt blik. Hun kunne se det. Hun kunne føle det. Fornemme det: dæmonen var ond. Den var meget ond. Den levede kun af at ødelægge menneskers liv og af ondskab!
Det bliver hurtigt en lidt for tung omgang, hvor man også undrer sig over at en varm dansk sommernat kan være så bælgravende mørk, og at to børn uden den mindste tvivl i deres sind vælger at skulle mane en dæmon tilbage til Helvede helt alene.
Men det kunne man nemt glemme, hvis man bare havde fået den isnende fornemmelse som genren giver – og som Dæmonen fra Helvede desværre ikke giver nok.
Bogen er glimrende gennemillustreret af Christian Guldager.
Dæmongyser der gladeligt bruger alle genrens virkemidler men uden at det højspændte chok rigtigt kommer frem. Bogen er første ud af tre bind.
