Danmark i krig

‣ Forfatter: Søren Hemmingsen

‣ Forlag: Alinea

‣ Udgivelsesår: 2024

‣ Pris: 350

‣ Målgruppe:12+

‣ Sidetal: 32

‣ ISBN: 9788723568694

I ”Danmark i krig” får læseren en grundig indføring i, hvornår og hvordan Danmark har været involveret i krig gennem tiden. Vi følger den danske historie helt fra stenalderen og frem til nutiden, både i forhold til hvilke våben man har benyttet sig af op gennem tiden, vikingetogter, de historiske krige op gennem middelalderen, krigen i 1864 og 2. verdenskrig og helt op til, hvilke krige Danmark er involveret i i dag.

Teksten i bogen suppleres både af farvefotos hele vejen igennem og faktabokse, som forklarer nogle af de lidt sværere begreber eller ord, der bruges i teksten.

Teksten er letlæselig og uden for mange svære ord, selvom emnet krig jo hurtigt kan blive lidt komplekst. Bogen er velskrevet og meget informativ, samtidig med at det i det hele taget er spændende læsning.

Bogen vil både kunne bruges til opgaveskrivning i skolen, men så sandelig også til det historieinteresserede barn, da den giver en grundig indføring i den del af Danmarks historie, der involverer krig.

Anmeldelsen er skrevet af Line Frømann Ehlers

Line er uddannet bibliotekar DB anno 2007 og har arbejdet som bibliotekar siden; først på Herning Bibliotekerne og siden 2017 på Skive Bibliotek. Hun elsker det gode gys, både for børn og voksne, og læser derfor meget i den genre. Hendes litterære interesser spænder dog vidt, så hun elsker også en god fantasyroman eller dystopi. Efter Lines liv er blevet beriget med to fantastiske børn, er hun helt naturligt også blevet interesseret i bøger for de allermindste, herunder billedbøger, letlæsningsbøger og højtlæsning - der læses generelt i uhyrlige mængder på hjemmematriklen. Line har anmeldt både børne- og voksenlitteratur flere steder bl.a. i Herning Folkeblad og flere steder på nettet.