En mørk og stormfuld aften bliver arkæologfamilien Jensen kontaktet af den rige og ensomme gamle dame Rosie, der gerne vil have undersøgt nogle af hendes mystiske smykker, der er i hendes mindst lige så mystiske kiste. Både mor Ann og far Ole bliver hurtigt draget af historien og mysterierne, hvis løsning dog sjældent er mere end en side væk.

Familiens fire børn bliver også hevet med i eventyret; især fordi Rosie er noget så rar og bor alene i et stort hus sammen med Preben, der vel bedst kan beskrives som hendes butler. Rosie og familien Jensen bliver snart venner, og da Ole og Ann ikke kan komme længere med mysteriet ved hjælp af Google giver Rosie familien en generøs julegave: en tur til Caribien hvor der måske findes resterne af den mystiske skat, som Rosies smykker muligvis er en del af.

Og så går den gemytlige skattejagt – men der er naturligvis også pletter i Paradis; familien finder ud af, at de bliver jagtet af ukendte forbrydere. Og hvem mon det kan være? Forfatteren forsøger at få fortalt sin historie med et kollektiv udsyn, hvor det i modsætning til andre (børne)bøger mest er set fra forældrenes synspunkt. Men det lykkes altså på intet tidspunkt at få hevet en forudsigelig historie med et temmelig fladt persongalleri op over det rent trivielle. Dialogerne fører som regel hen til et ordspil eller en sjov bemærkning fra især de mindre børns side. Men de skægge bemærkninger bliver ret indforståede. Bogen er endog meget detaljeret, men heller ikke detaljerne og det konkret hverdagsagtige bliver aldrig tæt på interessant.

De trængte virkelig til at tænke på noget andet, og så kunne det jo være, at der, når de så på det hele igen med friske øjne, begyndte at dukke nogle svar op. De besluttede derfor at tilbringe resten af aftenen foran fjernsynet, hvor de så en udsendelse på National Geographic, som handlede om havets pattedyr, koralrev og dets beboere. Det var en ganske interessant udsendelse, og de lærte en del om både koraller og søanemoner () Bagefter begyndte en ny udsendelse, som handlede om nogle fugle i Andesbjergene. Det var egentlig ikke noget, som fangede deres interesse men ingen af dem gad skifte kanal.

Bogen er urutineret illustreret af forfatteren

Gemytlig skattejagtsroman, hvor det er en hel familie, der er hovedpersoner. Den mystiske kiste er forudsigelig, alt for detaljerigt skrevet og med et persongalleri der desværre ikke når ud over det triviallitterære.