”Vagn havde været nærig hele sit liv. Han havde arvet syndromet fra sin mor, Grete Ellerbæk-Mortensen, som han boede sammen med i en lille lejlighed i noget, der hedder Husum. Vagns mor var ikke fattig. Hun havde en masse penge nede i banken, som hun havde arvet efter sin far, Vagns morfar.”. Nu er Vagn blevet gammel, han er for nærig til at ville betale for en begravelse, så han går målrettet efter at blive til støv, helt uden at skulle brændes og kremeres.

Så får man hans barndomshistorie, hvor han ligeledes har været udsat for moderens nærighed. Moderen har lært Vagn at holde alle informationer for sig selv, aldrig at dele med andre, aldrig at tale unødig med nogen, og nu er han så blevet gammel og tør og kan dø – helt uden at skulle betale for en kiste og en kremering.

Det er en noget makaber børnebog, der her er udgivet i serien ”Carlsens billednoveller til børn, – små historier, der skaber store tanker.” En gammel mands død og manglende begravelse er en noget sær (men også eventyrlig) fortælling til børn. Den kan give anledning til mange samtaler om, hvordan man deler sit overskud, og hvordan man skal leve sit liv.

Det er Cato Thau-Jensen, der har illustreret, og hans billede af Vagn er herligt med store ører og vandkæmmet hår. Der er mange detaljer, man kan lede efter i billederne. Der er masser af humor, som når man ser billedet af Vagn, der som voksen skriver en kontaktannonce (den tids dating.dk. Her ser man Vagns seng med jerntremmer, hvor der kan hænge Medova-tebreve til tørre, så de kan bruges flere gange. Meget økonomisk.

Den rigeste mand på kirkegården er en sær og sjov og sørgelig bog om nærighed og manglende livsglæde.

Links: https://da.wikipedia.org/wiki/Line_Knutzon