”Jeg bliver en trold
med filtret hår og gigantiske ører,
tusind vorter og skæg.
Far bliver så bange, at han forsvinder
som et lyn om bag husene,
og straks er troldmanden også borte i en røgsky.
Hjælp.”
En lille pige i gule bukser går tur med sin far gennem byen. Og så møder de pludselig TROLDMANDEN. Den lille pige i de gule bukser forvandles til en trold, mens den ”rigtige” trold forsvinder. Nu kan pige virkelig udleve sit temperament, men hun er så sulten:
”Jeg er altid sulten,
men hvad æder trolde,
når de ikke æder ræve?
Jeg prøver mig frem:
insekter og skrubtudser?
Slanger og småbørn?”
Tja… så æder trolden sine forhenværende børnehavekammerater: Elton, Maja, Lena og Mugge og Bent. Og så løber hun nøgen rundt, smadrer alt og glider i mudder. Slubrer nogen skrubtudser i sig. Det er ren fest. Det bliver dog for trist at være alene. Det bliver så sørgeligt at være den eneste trold, som alle er bange for.
Den ”rigtige” trold dukker op og nu får pigen valget: Vil hun være trold eller barn?
Pigen vælger at blive barn igen, og kommer tilbage i sin børnehave.
Men…. en gang i mellem kan hun fortsat lige pludselig blive til en trold:
”Jeg vil ikke være bange.
Jeg vil være fri.
Husk mig!
For jeg er ikke alene.
Der er mange ligesom mig.”
Alle har en lille trold inderst inde. En trold, der også skal have lov at være med.
Den dukker op hvor som helst og når som helst. Sådan er pigen, og sådan kan alle være.
Lotta Geffenblads illustrationer er farverige og herlige. Pigetroldens gule bukser er så gule, som de kan bliver. Og så er de røde gummistøvler fortsat i børnestørrelse. Trolden er skræmmende, men alligevel med et lille venligt smil og et underfundigt blik. Læseværdig for alle små, som kender til det med trolde.
