Detektiver

‣ Forfatter: Maria Frantzen Sanko

‣ Illustrator: Inge Rand

‣ Forlag: Alinea

‣ Udgivelsesår: 2022

‣ Pris: 137,50 kr.

‣ Målgruppe:fra 10 år

‣ Sidetal: 40 sider

‣ Sværhedsgrad: Lix 29

‣ ISBN: 9788723558015

Bogen “Detektiver” er en spændende og lærerig fagbog om alt fra fakta om detektivers arbejde til opklaring af mordgåder.

Bogen vil være helt oplagt at anvende i skole, hvis eleverne skal arbejde indenfor krimi, gåder eller lignende. Bogen er nemlig opdelt i kapitler, som gennemgår de vigtigste dele af det at arbejde som detektiv. Der findes i bogen viden om at fra, hvad en fiktiv person er, hvad detektivbureauer laver og til viden om de største detektiver i verden. Derudover er der også gåder, som børnene selv kan kaste sig ud i at opklare.

Den interaktive skrivestil sætter læseren i gang samtidig med, at læseren lærer nyt. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog, hvilket gør det nemt for målgruppen at læse med. Samtidig med, at bogen indeholder ord, som også vil udfordre den øvede læser. Bogen har en god balance mellem fakta og fiktion.

Illustrationerne spiller godt op imod det skrevne. Mange af de vigtigste faktainformationer er skrevet i blodsprængte pletter på siderne, og der er indtænkt, at kapitlerne er korte og dermed overskuelige.

I serien rød fagklub findes der bøger til enhver smag. Du kan blandt andet læse om at være ekstremt rig, ufoer eller den kendte sangerinde Jada. Den røde fagklub indeholder bøger, som er tilpasset den øvede læser på mellemtrinnet. Derudover er der altid knyttet spændende arbejdsopgaver til bøgerne inde på fagklub.alinea.dk.

Anmeldelsen er skrevet af Louise Sommer

Jeg studerer til lærer på UCN i Aalborg. Her læser jeg dansk, kristendomskundskab og billedkunst til indskolingen og mellemtrinnet. Udover at studerer, arbejde og læse er jeg mor til en dreng og bonusmor til 2 piger. Derudover er jeg bosat i Gistrup i et dejligt hus. Jeg elsker både bøger til børn, unge og voksne. De bøger, hvor jeg lærer nyt, bliver fanget fra starten eller får noget at tænke over, er mine favoritter.