”Ude i haven så Hannibals hund på træet og rynkede på snuden. ”Tissetisse!” råbte far og sprællede med det ene ben. ”Det lille pus har vel aldrig set et træ før,” sagde mor. ”Det må jeg nok sige,” brummede far. ”Til den pris. Jeg skal vise den, skal jeg… ” Så lagde han sig på alle fire og kravlede rundt om træet. ”Tissetisse vovsevovse!” ”Ikke sådan,” sagde mor. ”Det er mere sådan…” Hun begyndte at kravle den anden vej rundt. ”Hvad laver I?” råbte mormor oppe fra terrassen. ”I ligger da vel ikke og luger ukrudt i jeres pæne tøj?” ”Nej, de viser min hund, hvordan den skal tisse,” svarede Hannibal.”
Drengen Hannibal bor sammen med mor og far i den kedelige lille by Volstrup. En dag beslutter forældrene at købe Hannibal en hund, fordi han altid keder sig, og så begynder der at ske ting og sager. Jerry, som hunden hedder, er nemlig ikke nogen helt almindelig hund. Den kan tale og opfører sig i det hele taget overhovedet ikke som en hund; den bruger toilettet, når den skal tisse, og vil gerne sidde med ved bordet og spise med kniv og gaffel.
Pludselig forsvinder Jerry sporløst. Det viser sig, at en slem cirkusdirektør har kidnappet Jerry og vil have ham til at optræde for sig. Dét sætter gang i en hæsblæsende jagt på hunden Jerry, hvor hele familien er med, forklædt som detektiver. Politiet gider nemlig ikke rigtig gøre noget ved sagen, og så må familien Didriksen jo selv tage affære. Der er fuld blæs på action og tjubang og masser af små scener, hvor man som voksen læser ikke kan lade være med at trække på smilebåndet. Barnet, der enten selv læser den, eller får den læst høj, vil sikkert skraldgrine.
Kim Fupz Aakesons ”Didriksen detektiverne” er første gang udgivet i 1988 og er siden både genudgivet og har dannet oplæg for børnefilmen ”Hannibal og Jerry”. I denne genudgivelse har Claus Bigum tilføjet farveillustrationer. Claus Bigum er bl.a. kendt for illustrationerne i Jacob Riisings skøre bogserie om Karmaboy og Jørn Jensens populære letlæsningsserie om drengen Palle og hans far. Det er farverige, lidt skøre illustrationer der næsten bærer præg af en tegneseriestreg. De bryder teksten, så der er noget at kigge på for de yngre læsere og bidrager fint til at understrege humoren i historien.
“Didriksen detektiverne” er en rigtig skæg og skør fortælling, der egner sig glimrende som højtlæsningsbog – også selvom den har nogle år på bagen. Den har noget af den her eviggyldige humor, man også ser hos eksempelvis Ole Lund Kirkegaard. Her har du altså den næste gode højtlæsningsbog – der er grinegaranti!
