”Død mand stå” lægger sig smukt i kølvandet på Conrad Fields to tidligere socialrealistiske ungdomsromaner, ”Minusmand” og ”Plusmand” hvor hovedpersonerne også bevæger sig helt ude på kanten af samfundet. Men modsat de to tidligere romaner, kommer hovedpersonen, den 17årige gymnasielev Sebastian fra en tilsyneladende velfungerende middelklassefamilie med alt for travle forældre.
Som sygeplejersken formulerer, da Sebastian ligger kvæstet på hospitalet:
”Du er en køn dreng,” siger hun, inden hun åbner døren. Som om det kan forklare noget. ”Det er altid jer, der kommer mest galt af sted. Alting kommer lettere til jer, og så ender det tit med, at I tror, I er udødelige.” (s.83)
Og det går helt galt for Sebastian. Hans kammerat omkommer i en solo trafikulykke med en stjålet bil, Sebastian er fører af. Køreturen er en følge af Sebastians liv i overhalingsbanen med piger, dyre drinks og så stjålne biler. Meget af det finansieret gennem småkriminalitet med mærkevarer, såsom mobiltelefoner, sko, solbriller, cykler og meget andet.
I første del af romanen følger vi dette liv indtil trafikulykken bliver vendepunktet. I anden del følger læseren, efter et intermezzo, hvor vi er på hospitalet, og hvor Sebastian prøver at komme overens med sig selv og tingenes tilstand, hans barske opvågnen til en helt ny virkelighed på en lukket, sikret institution. Alle vennerne falder fra, bortset fra jyske Synnøve, som han er lun på. Hun og hans lillebror, Tomme, er de eneste han får besøg af i en hverdag fyldt med ren overlevelseskamp, mobning og vold fra andre grupperinger på institutionen. På trods heraf klarer Sebastian sig rigtig godt til sommerens afsluttende skriftlige danskeksamen efter 2.g. Romanen slutter med, at han får et 12-tal, og så har han Synnøve i baghånden til en ny start.
Som læser kan man gennem hele romanen mærke fortællerens solidaritet med de personer der fremstilles. ”Død mand stå” lægger sig således også i kølvandet på andre titler i Spurt serien, som Glenn Ringtveds ”En god dreng”, Lene Møller Jørgensens ”Hvem fanden er Bruno” og Kim Fupz Aakesons ”Berørte Katrine.” Alle berører de væsentlige eksistentielle spørgsmål, der er relevante for unge at undersøge. Alle er de utroligt velfortalte, og alle har de den fordel, at de er rimeligt korte.
Conrad Fields ”Død mand stå” anbefales til både frilæsning i skolens ældste klasser og til danskundervisningen, med et sideblik til samfundsfag. Vi er rigtig mange der bor og lever i forstæder, fyldt med, på overfladen velfungerende og ressourcestærke familier med forældre, der har så travlt med karrieren og løbeturen efter arbejde, at de ikke rigtig opdager, at deres søn eller datter er kommet i såkaldt ”dårligt selskab.”
Som i sine to andre romaner giver Conrad Fields her indblik i en socialt belastet verden, han kender godt fra sit arbejde med unge med særlige behov (som det hedder på nydansk).
