På et tidspunkt i Kasper Hoffs og Jan Solheims ualmindeligt fjollede graphic novel står der:
“PPS: Kvikke læsere bedes lægge bogen fra sig og holde op med at læse, da resten af historien heler ikke hænger sammen.”
Og de har helt ret: historien hænger på ingen måde sammen. Karl har et problem. Han får hele tiden ting i hovedet. Og da han en dag får en nedstyrtende meteor i ægget bliver hele hans hoved magnetisk, hvilket kun gør problemet større. Derfor flygter han og vennen Ludvig til den tropiske ø Sumbawaya, hvor alting er lavet af bambus, og hvor metal er forbudt. Men den onde sjuft Doktor Guldberg har opdaget Karls evner og ved hjælp af semafor-talende gorillaer kidnapper han Karl for at få fat i Sumbawayas enorme guldreserve. Heldigvis bliver Karl reddet af en skrumpehoved-fascineret medicinmand. Som sagt: det hænger ikke sammen.
Og det er heller ikke meningen. Det er fjol, gak, løjer og farce. Det er hurtigt læst. Det er en graphic novel med Solheims humoristiske streg.
Vittighederne ligger så tæt og er så meget falden-på-halen, at jeg naturligvis grinede et par gange. Men man skal kun læse den, hvis man virkelig er glad for fjolleri med 1000 km i timen.
Vil egne sig glimrende som frilæsning fra anden klasse.
Usædvanlig fjollet graphic novel om Karl, hvis hoved er blevet så magnetisk, at han tiltrækker alle metaller. Det kommer der en farce ud af.
Drengen der fik ting i hovedet 2 – Guld på hjernen
