”Der var engang en dreng, som havde en drilleblære. Det var en drilleblære, fordi den altid drillede drengen, og det var på de mest dumme tidspunkter. Bedst som han var midt i en ridderkamp med sin ven Benny, eller mens han tegnede ottebenede monstre med sin ven Harald. SÅ skulle han tisse. Men der var næsten aldrig tid til at ridderen kunne få nedkæmpet dragen, eller at få tegnet farlige tænder på monsteret. Når drengen skulle tisse, så skulle han tisse LIGE med det samme…..”
Sådan lægges der op til at forklare, hvad det er der sker, når man har det, der i fagtermerne kaldes ”daginkontinens”. Hver side har et spørgsmål i kursiv. Her på ovennævnte side står der: ”Mon du kan se, hvem der er drengen med drilleblæren? Det er nemlig ikke altid synlig, hvem der har en drilleblære.”
Og så refereres der til Line Sondrups illustrationer på den næste side. Illustrationerne er på sin vis mere faglige end teksten. Børnene på tegningerne har ganske klare udtryk i ansigterne.
På side 30 har familien lavet en plan for, hvordan man kan snyde drilleblæren. Man skal gå på toilettet syv gange om dagen, så man har handlet FØR man tisser i bukserne.
Det er en bog, hvor man kan tale om noget, der for mange børn (og formentlig også ofte deres voksne) er skamfuldt og vildt besværligt. Her kan man læse op i børnehaven eller familien, og så kan man sammen lave en plan for, hvordan man bedst tager forholdsregler overfor drilleblærer.
Husk, som der står sidst i bogen: ”Hvis du kender en, som har en drilleblære, så kan du hjælpe ved at være en god ven og ikke lade drilleblæren komme i vejen for jeres leg eller venskab.”
Og her er citeret fra forlagets pressemeddelelse: ”Mange børn kan have svært ved at holde på vandet. Drengen og drilleblæreren handler om netop dette. Tanken med bogen er at give børn og voksne en måde at tale om dagsinkontinens på, uden at det er forbundet med tabu eller skam. Bogen forsøger at oplyse og komme med råd og vejledning om emnet i form af en fortælling, som børn kan relatere til”.
Forfatter Christina Frost, der selv er lærer og mor til børn med daginkontinens, har i sparring med Børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital skrevet bogen Drengen og drilleblæren, der giver børn og voksne et udgangspunkt for at tale om det at komme til at tisse i bukserne − uden at gøre det skamfuldt for børnene.”
Og forfatteren siger: ”Intet barn fortjener at stå alene med den skam, de ofte føler, hvis de er kommet til at tisse i bukserne. Og de skal heller ikke stå alene med ansvaret for problematikken. Der er en masse faglig viden om, hvordan man kan hjælpe barnet, og det er mit håb, at den viden bliver mere udbredt. Man kan føle sig meget afmægtig som forælder, men der er ting at gøre og hjælp at hente.”
Det er en bog, der hellere end gerne må læses i børnehaven, indskolingen og i familien. Hvis man ikke selv har problemet, så er der formentlig andre børn i legegruppen, der har problemet. Det hjælper altid at tale om det.
