”Det sitrer i kroppen. Han tænker kun på det stof. Han er på vej hen mod døren, da den går op, og to kvinder kommer ind. De har farvestrålende jakker på, røde, lilla og gule farver. Helt sikkert hjemmesyede. Sikkert kvinder, som om lidt går ned og finder Viggos smukke stof. Viggo kan mærke sit hjerte. Det banker alt for hårdt, og han vender om og skynder sig ned til stoffet. Han ved ikke, hvad der sker. Han hiver stoffet til sig og går op imod kassen på den modsatte side af en stor reol med glas og vaser for at undgå de to kvinder. Det er helt forkert, men han folder de to stykker stof sammen og maser dem ned i sin taske. Han fumler med lynlåsen og har svært ved at lukke den, men han gør det, selv om fingrene ryster. Viggo har aldrig stjålet noget. Aldrig. Og nu har han kvalme.”

Viggo bor sammen med sin mor i en etageejendom, hvor moderen er vicevært. Derudover plejer hun sin karriere som trommeslager i et band. Viggo overtager af og til nogle af viceværtopgaverne, for eksempel vasker han altid gulv i opgangen. Det er her han møder den nye familie der flytter ind, og Viggo bliver hurtigt venner med pigen Amanda. For Viggo er det rart at få et rigtigt venskab, for i skolen driller Lucas ham, fordi Viggo elsker selv at sy sit tøj, og kalder ham Vigga. Amanda har en hemmelighed, de har nemlig en kat med i lejligheden, selvom man ikke må have kæledyr i ejendommen. Viggo opdager det og holder på hemmeligheden. Da det alligevel kommer ud, at familien har en kat, er Amanda sikker på at det er Viggo der har sladret, og derfor bliver de rygende uvenner. Da Amanda ser at Viggo stjæler stof i genbrugsforretningen, mener hun derfor at have noget på ham, og nu eskalerer tingene for alvor. Undervejs i historien lærer Viggo både noget om at turde stå ved den man er, men også noget om at alle mennesker har mange lag og mange hemmeligheder, så man skal ikke altid dømme folk ved første indtryk.

”Du siger det ikke” er en del af serien ”Huset” (bøgerne skrevet af forskellige forfattere), hvor omdrejningspunktet er at hovedpersonerne i bøgerne alle bor i den samme etageejendom og derfor går igen som bipersoner i de andre bøger. Det er et virkelig fedt koncept, der fungerer rigtig godt.

Både sprog og handling i bogen er utroligt velfungerende og troværdigt. Viggo er derudover bare en virkelig sympatisk og skøn hovedperson, som det er meget svært ikke at holde af. Jeg kan godt lide at persongalleriet generelt i bogen har mange lag og ikke er kun hverken gode eller onde. Det gør hele historien virkelig troværdig og læseværdig. Det er en skøn roman om hverdagsfølelser, venskab og meget andet, som uden tvivl vil finde sine læsere. I det hele taget fremstår bogen som en virkelig helstøbt enhed, der anbefales på det varmeste.