”Han står med ryggen til. Står stadig der i døren, som om han venter på en anden. Men her er kun os. Og nu
kan jeg se skibet i flasken. Det sidder fast i det store, åbne sår, som Kim har i baghovedet. Lille skipper
Robert drejer på roret for at slippe væk og undgå det røde hav. Men selvom hele skibet langsomt indhentes
af den blodige strøm, er der et enkelt sted, der ikke drukner i den røde farve. Navnet. En chance mere. En
chance mere til hvad? Jeg vakler og må støtte mig til væggen. Ser mine fingre efterlade et rødt håndaftryk.
Og da jeg ser på min hånd, er den gennemboret af tusind blodige glasskår.”

Oskar er flyttet med sin mor og far til en ny by, da hans far har fået nyt arbejde, og kort efter deres
indflytning bliver manden i nabolejligheden dræbt. Politiet begynder at stille sig meget kritiske over for
Oskar og hans familie, og Oskar begynder at få en spirende fornemmelse af at de mistænker en af dem for
at stå bag forbrydelsen. Men det kan jo ikke lade sig gøre.

Oskars mor er sikker på, at der hviler en forbandelse over familien, for i den by hvor de boede før, var der
også drab i deres nærhed. Politiet ender med at anholde Oskars far, mistænkt for drabet på naboerne. I ren
frustration begynder Oskar, hjulpet på vej af journalisten Johan, i al hemmelighed at undersøge
omstændighederne omkring naboens drab. Han falder over en lyssky hemmelig organisation, som måske
har noget med ikke bare dette drab, men alt det der også er sket tidligere, at gøre. Men det bliver en farlig
jagt på sandheden.

En chance mere er en fortsættelse af bogen Én chance, men kan læses uafhængigt af denne. Jeg læste dog
første bog inden denne og synes nu altså, man får noget mere ud af En chance mere, hvis man har læst
den første.

Når det er sagt, er der altså tale om en ualmindeligt spændende fortsættelse. Det hele er virkelig mystisk og dystert, og man ved som læser ikke rigtig hvem man skal stole på. Det er helt klart med til at give bogen noget drive, fordi man liiiige er nødt til at vende siden og se hvad der nu sker. Selvom plottet i bogen er omgærdet af mystik, synes jeg nu det virker aldeles troværdigt, og både plot og dialog i bogen er yderst velfungerende og velskrevet. Den sorte forside med en stor rød klat (blod? Gys!), som er en modsætning til første bog i seriens hvide forside med samme røde klat, virker dragende og vil helt klart tiltrække, nok især, unge drenge, der er klar på noget action og spænding.

Bogen har lix 18 og er en del af Alineas bogserie Sort Læseklub, som er bøger til de trænede læsere i
udskolingen.