En stor, tung regndråbe ramte Rose, så hun tabte krukken. Den lille urtepotte blev knust i tusind stykker. Nu var gaven fuldstændig ødelagt. – Den var ellers så pæn. Rose blev ked af det.
Ak, det er ikke nemt at være en lille mariehøne fra børnehaven, der skal hjem med gave til mor. Der er masser af forhindringer på vejen, og da gaven er ødelagt går Rose i sin mariehønsekvide til de øvrige dyr mellem blomster og blade og spørger, hvad de har med hjem fra børnehaven. Larven har ædt et bladhjerte, bien har honning, sneglen en sneglesmåkage og edderkoppen et spind. Hvad skal den stakkels mariehøne gøre?
Hun vælger så ud fra sin mariehønserøde farve at lave en blomst i en rosa krukke, og den bliver mariehønemor sikkert glad for. Fortællingen er en variation over ”gå-ud-og-find-og-mød-en-masse-andre-dyr-og- se-forskellen-på-dem”. Her er det ikke en muldvarp, der leder efter lorte, det er ikke en fjer, der søger sin ejer eller Plet der leder efter alt muligt, det er en mariehøne, der leder efter en særlig personlig gave.
Mariehøns har vel det fortrin fremfor alle andre dyr, at de kan bede om godt vejr, men måske er det ikke sådan i Belgien, hvor bogen er udkommet i første omgang. Billederne er på en baggrund af svagt blå, blå og mere blå i smukke pastelfarver. Det er virkelig søde dyr, der findes i denne bog. Store runde øjne, store fødder og valmuerne er helt smukke, røde og ligner et maleri fra Ikea. Prøv blot selv at google ”valmuer” på google-billeder.
Quentin Grebans billeder (der jo er smukke og pastelstøvede) kan man også se her:
