”En familie er en uendelig række
en kæde af levende og døde
af older og tipper
og Mozart og sonater
af leverpostej med smør
og en gul Suzuki.
Og man skal elske sin familie.
Det er sådan, det er.
Dét er det 11. bud.”
Så truer Mette Vedsø med, at det er ved at være slut med flere fortællinger om en af dansk børnelitteraturs skønneste tøser, Tove.
Hun har som 8årig filosoferet over den uopnåelige kærlighed i Dobbelt så gammel, hvor hun både mødte drengen på 16 og en elg. Hun har været alene på besøg hos Lon og Don i London og tænkt tænksomme tanker om køn og mere kærlighed, og senest var hun i Aarhus i Aarhus for altid.
Undervejs er hun blevet ældre og hendes overvejelser mere modne, men i fortællingerne om hende er læseren altid blevet inddraget i hendes tanker om dit og dat, stort og småt og har fået lov til at tænke med.
Med sikker hånd har Mette Vedsø skrevet Tove frem, så hun står som en herlig handlekraftig pigefigur i dansk børnelitteratur.
Nu er vi kommet til fjerde og (måske/forhåbentlig ikke) sidste bind i serien, hvor Tove tænker tanker.
I en En sær fætter møder hun fætter Frank til mormorens 70års fødselsdagsfest.
SKAL man virkelig elske sin familie?
Og ham sære fætter Frank?
Selvfølgelig skal Tove sidde ved siden af den underlige fætter, der både taler som en voksen, som elsker fransk og fysik og som kan spille Mozarts sonater på klaver. Det går selvfølgelig ikke helt godt, men underholdende er det at være med til familiefesten med bindingsværk, traditionel kromad, sange, taler og et par festlige uvorne tvillinger.
Frank er selvfølgelig flyttet til Toves skole, hvor han gør mere end opmærksom på sig selv ved at spille Mozart til fællessamlingen. Det udløser selvfølgelig mobning fra nogle piger i Toves klasse, men som det sig hør og bør, når Tove tænker, sker der noget helt og aldeles uventet. For flittige fætter Frank véd altså noget om klimaforandringer der kan bruges af Tove og hendes projektgruppe og som totalt forandrer Toves syn på ham.
En sær fætter er, som de øvrige bind i serien, illustreret med tegninger af Stine Illum, der underbygger og kommenterer fortællingen. Som det er sædvane hos Mette Vedsø, er historien velfortalt, og både handling, tanker og figurer er skrevet smukt frem. Og glemt er Mette Vedsøs forkærlighed for matematik ikke. Som i de øvrige bind, skal der også regnes lidt, både på og ud, for at få det fulde udbytte af fortællingerne.
Jeg troede, det 11. bud lyder: ”Det gør ikke noget, hvis det ikke bliver opdaget.” (Poul Ørum). Men man må godt blive klogere, så nu véd jeg, det lyder: ”Du skal elske din familie.”
Det kan børn og voksne så filosofere over i en tid med cirka 39 forskellige familiekonstellationer med dine, mine, vores, deres, jeres, hans og hendes børn – og så dem uden. Hvad er en familie?
Serien Tove tænker og En sær fætter anbefales varmt til frilæsning og til dansktimerne på mellemtrinnet, hvor man i fællesskab kan undersøge værket, digte videre og relatere det til sin egen virkelighed. Hvad nu hvis jeg var Frank? Hvad nu hvis…?
”Far siger, at 12 procent af hendes gener er de samme som Franks – fordi de er fætter og kusine.
Er hun 12 procent Frank?
Det lyder af ret meget. Det lyder af alt for meget.
Tove synes, hun er modsat Frank. At hun er minus 12 procent.”
Tusind tak for tankerne Tove, tænker jeg. God læselyst!
