En skør tur – Læs med Naja Münster

‣ Forfatter: Line Kyed Knudsen

‣ Illustrator: Sara Bøgh von der Recke

‣ Forlag: Forlaget Carlsen

‣ Udgivelsesår: 2023

‣ Pris: 79,50 kr.

‣ Målgruppe:5-8 år

‣ Sidetal: 32 sider

‣ Sværhedsgrad: Lix 8 - lettal 18

‣ ISBN: 9788727015477

”Hej alle sammen. Jeg hedder Naja. Jeg laver film på YouTube. Kender du mig? Min mor hedder Hanne. Min far hedder Finn. Mine brødre hedder Dennis, Morten og Max. Jeg har ogås en hund. Den hedder Mini.”

Sådan indledes bogen her. Det er Naja Münster, der ”fortæller” historien, som Line Kyed Knudsen har skrevet. Det er en læsepædagogisk bearbejdelse af en lidt mere fyldig bog med samme tema.

Bogen har et lixtal på 8 og et lettal på 18. Det er tal, der fortæller, at dette er letlæste bøger.

Foran i bogen står der en vejledning til ”en god læsestart”. Her står blandt andet:

Før læsning

  • Fortæl barnet ud fra forsiden, hvad bogen handler om.
  • Læs sammen bogens titel, og tal om forsiden.
  • Kig bogen igennem, og tal om tegningerne. Hvad mon bogen handler om.”

Så fortsætter de gode råd med ”Mens barnet læser” og ”Hvis barnet går i stå.”

Det er vældig fint at have denne vejledning til forældrene. Det står ganske, ganske småt, man kunne være skrevet med større skrift, bedre layout og lidt smart grafik. Man kan tænke, at netop denne vejledende tekst henvender sig til ikke-læsere, der som forældre gerne vil give deres børn en læse-oplevelse.

Bogens indhold er hverken spændende eller sindsoprivende for en voksen læser, men for et barn, der skal knække læsekoden, da er det dejligt at læse om Naja Münster, som mange vil kende fra youtube.

Det er bog nummer to i serien.

 

Naja Münster på Youtube

Anmeldelsen er skrevet af Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg, medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere.