”Kan jeg ikke bare én gang få en ny trøje?
Men nye trøjer er superkedelige! Den her er jo så herligt retro.
’Herligt retro’ er det, som mor siger om tøj i stærke farver og mærkelige gammeldags snit. Den slags ingen andre har. Da jeg var mindre var det vel okay, men nu er det nederen.”
Sådan er det at være Ida, datter af en enlig mor, der har dates ind i mellem. En mor, der arbejder som vikar i skolen, når hun ikke kan sælge nok af sin egen kunst. En mor, der er rodet, utjekket, men også opmærksom og kærlig.
Ida er nu blevet så gammel, at det betyder noget, hvad andre mener. Hun synes selv, at hun er den eneste, der skiller sig ud fra de andre i klassen, men så kommer Ufuk ind som den nye dreng i klassen. Ufuk er af tyrkisk afstamning, han går i hvid skjorte og jakkesæt, han er nørdet og interesserer sig for rummet og planeter og videnskab. Ida og Ufuk bliver venner, og det synes resten af klassen (i hvert fald de førende piger) er sjovt og sært: ”Loppe og Ufo! De er det helt perfekte par.”
Ida bliver kaldt Loppe, fordi hun har tøj fra loppemarkedet. Også læreren Elisabeth kalder hende Loppe. Og Ufuk bliver til Ufo. Heldigvis gennemgår Ida en udvikling, så hun lærer at stå op for sig selv. Ufuk og Ida tager en virkelig god hævn over pigedronningerne.
Når Ida har ønsket sig et mere normalt liv, så bliver ønsket ikke opfyldt, men det vigtige er jo at sætte pris på det, man har. Alle har noget, de kæmper med. Det har Ida, men det har Alicia også.
Bogen er oversat fra svensk af Anja Hitz, der i sit eget forfatterskab har en lethed i sproget. Hun rammer altid tonen rent, når hun går ind i pigeværelset. Det sker også her. Måske er det forfatterens fortjeneste, måske er det oversætterens. Uanset, så er det en fin roman til de unge tweens.
