”Jeg stod bare lige og tænkte,” siger Josefine. ”Synes I egentlig ikke, det virker mærkeligt, at tyveriet lige præcis skete den ene aften, hvor Iben var alene?” Pigerne ser på hinanden med rynkede bryn. ”Normalt går de jo altid to sammen,” forklarer Josefine. Hun holder armene i vejret, før de andre når at protestere, og tilføjer: ”Det kan sagtens bare være et tilfælde. Men det kan også være, at nogen har holdt øje med dem?” ”Er det ikke lidt langt ude?” Amanda samler en sten op og tyrer den så langt ud, at den lander helt ude for enden af badebroen, der står som et minde om de mange dejlige badeture, som det nu er blevet for koldt til. ”Måske har vi set for meget Polly på sporet,” tilføjer Emma. ”Nu er det jo ikke alle forbrydere, der er onde genier med snedigt udtænkte planer.”
Sara Ejersbo har efterhånden skrevet en hel del bind i serien Pigeliv, der efterhånden har forgrenet sig ud i flere underserier, blandt andet Pigeliv Love og nærværende bog, der er første del af “Pigeliv Mysterier”. Fælles for bøgerne er, at hovedpersonerne i alle bøger er de tre veninder Emma, Josefine og Amanda. I ”En tyv i natten” kommer Josefines storesøster i fokus. Hun arbejder på en juicebar, og en aften hvor hun af sin kollega Iben fik lov til at gå tidligere hjem fra en vagt, stjal en tyv bagefter dagens omsætning fra kollegaen – en kollega, Josefines storesøster samtidig ser lidt op til og gerne vil være veninde med.
Josefine, Emma og Amanda ser ofte tv-serien ”Polly på sporet” om en pige der løser kriminalmysterier, og Josefine lader sig inspirere, for hun fornemmer, at noget er lidt fordækt i Ibens historie om, hvordan hun er blevet bestjålet. Efter lidt overtalelse får hun de andre piger med på ideen om at lege detektiver, og ved fælles hjælp og lidt snedighed kommer de tre piger langsomt tættere på sandheden om, hvad der egentlig skete den aften efter vagten i juicebaren. Er Iben nu også så uskyldig som hun påstår, eller er der noget på færde?
Bogen er velskrevet, sat med forholdsvis store typer og med dejligt korte, overskuelige kapitler, der gør det næsten umuligt at lægge bogen fra sig, fordi det er nemt at overbevise sig selv om at man bare lige skal have ét kapitel mere. Og ét mere.
Og… Det er både en god spændings- og mysteriebog, men samtidig også en velfortalt historie om venskab og etik, og om hvor grænsen går i forhold til at gøre noget der er forkert, men måske nok med hjertet på rette sted. Man behøver ikke have læst de andre bøger i serien Pigeliv for at læse denne, men lur mig, om ikke man får lyst efter at have læst ”En tyv i natten” til ende?
