For nogle år siden havde vi en udvekslingsstudent boende hos os.
Det underlige var, at han ikke ville bo i vores gæsteværelse.
Han ville hellere sove i vores spisekammer …
Denne lille fine fortælling af Shaun Tan har ABC forlag tidligere udgivet (2010) som en del af den større bog ‘Udkantsfortællinger’.
Nu foreligger den som en lille selvstændig pocketbog. Og lige charmerende er den sandelig.
Hvornår er noget så mærkeligt, at der er en poetisk besynderlig og yndefuld tanke ved og glæde over ikke bare at kunne forstå alt? At alt, der kan rammes ind af logik og mønstre og praktiske gøremål er betydningsfuldt, men det formålsløse er ikke?
Denne bog kan fint læses sammen med eller i tillæg til Svend Brinkmands gode: Ståsteder. Noget kan ganske enkelt være smukt uden at være andet end det. Ting behøver ikke være teleologiske, men kan såmænd nøjes med bare at være – i egen ret så at sige.
Erik er den fremmede, som overrumpler sine værter ved at insistere på ikke at lægge beslag på et til formålet nyindrettet gæsteværelse, men hellere vil nøjes med spisekammeret. Og midt i denne nøjsomhed viser han sig så faktisk at fylde rigtig meget?
Fordi det, han gør, er forunderligt.
Det er nok noget kulturelt siger moderen flere gange. Og ja, det er det jo nok, for de ting, som han som fremmed interesserer sig for og derfor stille er masse spørgsmål om, viser sig at være ting, som hans værter dårligt nok vier nogen opmærksomhed, hvad enten det fx er et afløb eller hvad der findes på bagsiden af et frimærke osv.: Det meste af tiden virkede Erik mere interesseret i små ting, der lå rundt omkring. Og det er samtidig ting, som verden er overfyldt med, men som svar på hans spørgsmål om dem hedder svaret: Det ved jeg ikke rigtigt?
Pludselig en dag er han væk. Et afskedsvink og et ”høfligt” farvel, og så er han afsted. Og hvad syntes han så om det? Svaret bliver ikke sagt, men vist. Et opbud af den mest forunderlige og poetiske opstilling af farver og former. En rendyrket skønhed. Og i bunden af koppen den lille note: Tak for en vidunderlig tid.
Det er en fin lille bog, der netop, måske endda tydeligere end moderen kan forstå det, handler om, hvad der er betydningsfuldt. Og det er måske hverken afløb, cornflakes pakker, højhælede sko, jordbærkager eller den slags. Men noget helt andet …
Det er en fin lille bog, som herfra må anbefales til oplæsning for – i virkeligheden – alle børn og følges op af en filosofisk debat om, hvad der har betydning. Hvad er vigtigt? Hvad er nyttigt? Hvad er skønt og smukt? Hvad tjener et formål? Hvad er noget i sig selv?