”Et mørke er ved at lægge sig tungt over Grønneskov, fordi den mest ondskabsfulde Bjergtrold er
sluppet fri af sit fangenskab. Den slap ud fra Nedergrotten dybt under Sortebjergene, da tre
drillenisser stjal De Tre Lysende Perler, som holdt den fanget. Nu er det op til dragefuglene Flint og
Lange og dragefuglerytterne Tidsel og Sneklokke at redde Grønneskov fra mørket og Bjergtrolden.
Undervejs på deres færd lærer dragefuglene og dragefuglerytterne at styre deres magiske kræfter,
og de møder de tre drillenisser, som er skyld i det hele….”
Sådan er indledningen til denne sidste del af Eventyret om Grønneskov. Man kan læse hvert bind
for sig, men det giver allermest mening (og er anbefalelsesværdigt) at læse de tre bøger i
rækkefølge. Det er en magisk verden, man skal finde ind i. Her gælder særlige regler, således som
alle fantasyuniverser har deres grundlæggende samfundssystemer.
Trilogien er en klassisk fantasyfortælling for børn og deres voksne, der handler om kampen
mellem det gode og det onde, her sat i scene omkring beboerne i Grønneskoven. Det er et
fiktivt univers, der samtidigt sender tankerne bagud i tiden og til klassiske eventyr og så
spiller op mod dets samtid i totusindogtyverne.
Det er en multimodal tekst, hvor illustrator og forfatter har et samarbejde, der giver en helhed
i teksten. Dragefuglene, De magiske kræfter og nu Kampen mod Bjergtrolden har tekst i
”almindelig tekst”, men illustrationerne har indsatte talebobler, således at tegneseriegenrens
affordans er med. Der er ordløse opslag, der indgår i det narrative forløb, så det er en bog,
hvor man må tale om teksten, når den læses op. Og den skal formentlig læses op til
målgruppen, der er børn fra fem år og et par år frem. I billedfortællingen er teksten og
billedsiden jævnbyrdige. Brødteksten står stor og klar, men det er lange bøger på mange og
store sider og med megen tekst, så man kan ikke forvente at nye læsere kan være med. Det må
være en oplæsningsbog, og derfor er det så herligt, at billederne er i gode farver og med
masser af handling. Der sker noget, man kan tale om.
Foran i alle tre bøger finder man et kort over Grønneskov. Her er Sortebjergene, her er
Nedergrotten, Perlebækken, Ugletårnet, Tidsellysningen og Det Blå Hav. Så kan man finde
rundt, når handlingen går i gang.
Det er tre bøger, der skal læses op. Sætningerne er lange, og selv om der er megen dialog, så er
det svære tekster til børn. Vil man skrive selvlæsningsbøger til børn, så må der arbejdes med
færre ledsætninger og flere afsnitsinddelinger i teksten.
Der kommer forhåbentlig flere bøger fra det lille forlag: Pursuit of Magic. Der
er læsere til fantasy, hvor ondskaben ikke er uoverskuelig barsk og brutal. Her er
et univers med blåbærnektar, skovjordbær og alfer, grimlinger og trolde i en
passende blanding.
