”Jule tænkte på Immie hver dag. Hver time. Hun mindedes hvordan Immie tog fat om hætten på sin hoodie for at skjule ansigtet, når hun følte sig sårbar. Den høje, bobletyggegummiagtige lyd af hendes stemme. Imogen kørte ringene rundt på sine fingre. Hun havde de to cigaretbrændemærker øverst på armen og et ar på den ene hånd fra en varm bageplade med brownies med flødeost.”
Jule er en pige, hvis identitet, det er svært at holde fast i. I bogens første kapitel er hun på flugt. Det er hun faktisk gennem hele bogen.
Hun flygter fra alle, der begynder at kunne lide hende.
Hendes familieforhold er ganske komplicerede, og hun opfinder en ny familietragedie, hver gang hun mødet nye mennesker. Til tider er det uoverskueligt at holde styr på, hvem hun har fortalt hvad, men så har man jo altid en løsning, der får alle spørgsmål til at tie.
Imogen er Jules veninde. Hun har penge nok, Jule har ikke penge nok. Jule søger gennem hele bogen at tilegne sig det liv, hun ser Imogen kan leve: rigt med swimmingpool, ferier, fedt tøj og fester.
Jules fotografiske hukommelse hjælper hende i projektet, ligeledes er hun slagkraftig, snarrådig og stærk. Hun klarer sig. Eller er alt fake?
Hvem er Imogen? Og hvem er Jule? Og hvornår er man fake, og hvornår er personligheden en fast kerne?
Der er, siger forfatteren selv i et efterord, en lang række referencer til klassisk litteratur. Det er ”The talented Mr. Ripley” af Patricia Highsmith, Marks Seala ”The man in the Rockefeller suit” og endelig Charles Dickens ”Store forventninger”.
Forfatteren selv skriver naturligvis under pseudonym. I virkeligheden hedder hun Emily Jenkins. Man skal ikke tro, at hverken hovedperson eller forfatter er den, de giver sig ud for at være.
Fake er en spændingsroman, .- men en amerikansk spændingsroman, der tager afsæt i en lang række amerikanske fænomener. College, Highschool, skoleuniformer, ferier på Marthas Vineyard, ture til Mexico, San Fransicso og New York.
Spændende bog, men meget, meget amerikansk. Og det kan jo være godt.
Link: Emily Lockhart
